Del

Campus Kalundborg

I 2021 åbner Absalons helt nye campus på Stejlhøj i Kalundborg, hvor det fra sommeren 2021 vil huse uddannelserne diplomingeniør i bioteknologi, diplomingeniør i maskinteknologi og bioanalytiker

Det nye campusbyggeri får en helt unik beliggenhed skråt over for den nye station 'Biotekbyen - Kalundborg Øst' og biotekindustrien, med virksomheder som bl.a. Novozymes, NNE og Novo Nordisk, som Absalon samarbejder tæt med på vores ingeniøruddannelser.

Ud over den helt særlige nærhed til biotekindustrien kommer campus fra 2022 til at ligge ved siden af det kommende Biomanufacturing Project House (BPH). BPH kommer til at danne ramme for kandidatprojekter fra alle landets naturvidenskabelige universiteter i et tæt samarbejde med industrien. Desuden flytter Kalundborg Symbiose også ind de nye faciliteter.

Projektinformation
Adresse Rynkevangen 21, 4400 Kalundborg
Start Juni 2020
Slut Juli 2021
Byggestadie Nybyggeri
Entreprisesum 83,8 mio.
Hovedentreprenør H. Skjøde Knudsen A/S
Arkitekt Rønnow Arkitekter A/S
Ingeniør Rambøll Danmark A/S