Del

11. januar 2018

Faglighed og samskabelse

Debatarrangement om nye fagligheder, kompetencer, roller og samarbejder i fremtidens velfærdsudvikling

Hvad betyder det for professionsfagligheden, at velfærd i stigende grad er noget, vi samskaber på tværs af det offentlige, private og civilsamfund? VIA University College, Professionshøjskolen Absalon og University College Lillebælt inviterer til debatarrangement om nye fagligheder, kompetencer, roller og samarbejdsalliancer i fremtidens velfærdsudvikling den 11. januar 2018.

Oplev debatter mellem praktikere, kommuner, forskere og faglige organisationer, bliv præsenteret for inspirerende cases fra virkeligheden, opbyg viden og del erfaringer om samskabelse i praksis, og få mulighed for at etablere nye strategiske samarbejder om udviklingen af vores fælles fremtidige velfærd.

Det kommer der til at ske

Den 11. januar 2018 dykker vi ned i hvorforhvornårhvordan og med hvem, når VIA University College, Professionshøjskolen Absalon og University College Lillebælt inviterer til Debatarrangement om Faglighed og Samskabelse – en af mange aktiviteter i kølvandet på åbningen af Den Nationale Samskabelsesbevægelse i foråret 2017, hvor alle, der har lyst, inviteres til at gøre og dele erfaringer med samskabelse af velfærd.

Resonans faciliterer dagen, hvor uddannelsesinstitutioner, forskere, faglige organisationer, kommunale beslutningstagere, professionsfaglige praktikere og arbejdsgivere undersøger og debatterer samskabelse af fremtidens værdi og velfærd på tværs af det sociale, det sundhedsfaglige og det pædagogiske område: Hvad betyder det fx for sygeplejersken, SOSU-medarbejderen eller læreren at skulle samskabe velfærdsydelser, hvilke nye roller og kompetencer kalder fremtiden på, og hvordan uddanner vi de nye generationer af professionsfaglige til naturligt at indgå i samskabende processer?

Debatarrangementet kombinerer forskerperspektiver med debatrunder på både medarbejder-, chef- og direktørniveau. Du får eksempler på, hvornår samskabelse er svært, og hvornår det lykkes gennem cases fra praksis, og du får mulighed for at udveksle erfaringer, opbygge viden om samskabelse og etablere nye netværk og samarbejdsalliancer.

De centrale hovedspørgsmål for dagen er:

  • Hvorfor og hvornår er det relevant, at professionshøjskoler, arbejdsgivere og de faglige organisationer samskaber fremtidens velfærdskompetencer og fagidentiteter?
  • Hvordan påvirker samskabelse faglighed, roller og den fagprofessionelle hverdagspraksis?
  • Hvilke nye samspilsformer og alliancer på tværs af professionshøjskoler, sektorer og faglige organisationer kan skabe værdi for fremtidens professionsmedarbejdere og borgernes velfærd?

Læs det fulde program her

Praktisk information

Tilmeldingsfrist:
12. december 2017

Tid og Sted:
Torsdag den 11. januar 2018
Kl. 10-15

UCL Campus Odense
Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M

Pris:
700 kr. ex. moms | Inklusiv let frokost og forplejning

Arrangører:
Professionshøjskolen Absalon
VIA University College
University College Lillebælt

Medarrangør og facilitator:
Resonans – Strategirealisering og Velfærdsudvikling

.

UCL Campus Odense

Niels Bohrs Allé 1
5230 Odense M
11. januar 2018 10:00 - 15:00
Cxense Display