Del

26. oktober 2017

Historielærernes dag 2017

Vi sætter spørgsmål ved, hvem og hvad der bestemmer indholdet i historieundervisningen, samt hvad der er det vigtigste i faget. Du bliver præsenteret for alternative bud på, hvad der er vigtigt i historiefaget, og hvad du kan undervise i. Deltag – bliv provokeret og inspireret.

Program:

09.20-09.50   Morgenkaffe og mød forlagene

09.50-09.55   Velkomst

09.55-10.20  Hvad skal vi lære i historie i dag v/lektor Jens Aage Poulsen & adjunkt ph.d. Heidi Eskelund

Ud fra HistorieLabs undersøgelser gives en causerende og let provokerende præsentation af varierede opfattelser af faget, undervisningen, hvad eleverne skal lære og ikke mindst, hvordan indholdet vælges. 

10.20-11.10  Glade atomer - da atombomber var sexede og atomkraft morsom v/historiker Søren Hein Rasmussen

Den kolde krig beskrives i historiebøgerne næsten entydigt som en tid, hvor truslen om atomkrig var overhængende, og hvor folk kendte til faren og gik rundt i frygt for udslettelse. Det stemmer ikke helt overens med den information, der var almindeligt tilgængelig i 1950’erne. Her blev atomvåben tværtimod oftest fremstillet som en morsom gadget, som noget der havde at gøre med sex, som noget der kun kunne ramme fjenden, eller som en pudsig variant af den eftertragtede fredelige atomkraft. 

11.10-11.25   Kaffe

11.25-12.15   Vi er alle - børn som voksne - medfortællere af historien v/videncenterchef, historiker, ph.d. Peter Yding Brunbech

Fra barnsben lærer vi, at vikingerne var "danskernes" drabelige forfædre, og at Christian d. 4. havde mange børn og byggede Rundetårn. Vores forestillinger om mellemkrigstiden har vi fra Badehotellet og Matador, vores viden om 2. verdenskrig fra krigsfilm og vores viden om Den kolde krig fra alle de gange, den bliver brugt som reference i den politiske debat. I det store fortællefællesskab, som historien er, spiller universitetshistorikerne kun en mindre rolle, og snarere er vi alle – børn som voksne – medfortællere af historien. Det er fx ikke forskningen, der har givet vikingetiden en så fremtrædende plads i dansk historie. Det skyldes snarere den daglige afstemning med benene og pengepungen, når vi besøger vikingemuseer, køber leverpostej med vikinger på, ser Vikings på HBO og tager rød-hvide vikingehjelme på, når der er landskamp. Men hvad betyder det for historieundervisningen? Jo, blandt andet at vi også skal lære eleverne, at det er dem, der i høj grad kommer til at skabe historien i fremtiden. Helt uafhængige af, om de bliver historikere eller ej. 

12.15-13.00   Frokost

13.00-15.00   Workshops. Du bedes tilmelde dig tre workshops i prioriteret rækkefølge: 

A. Aktiv historieundervisning gennem udeskole og digital læring v/Dennis Hornhave Jacobsen, historielærer og formand for FALIHOS og Rasmus H. K. Welling, museumsformidler hos Museerne i Fredericia, forfatter og konsulent.

B. "Det andet blik" v/Anna Svenning, museumsunderviser på Danmarks Kvindemuseum.

C. Det digitale ugeblad "Magasinet" og transmediafortællingen "Pigen fra Shanghai" v/Esben K. Ravn, Anders Elsig og Søren Hein, Meganørd.

D. HistorieLab - Støv dit museum af! v/Dorthe Godsk Larsen, Steen Christian Steensen, Marie Bonde Olesen, HistorieLab.

E. Konspirationsteorier og alternative forklaringer i historien v/adjunkt Rikke Peters, HistorieLab.

F. Historier om Danmark - i og uden for skolen v/Sidsel Staun, DR.

Se workshopbeskrivelserne her (pdf).

15.00-15.15   Kaffe

15.15-16.00   Den vigtigste Danmarkshistorie v/historiker og overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen

For godt ti år siden fik Carsten Porskrog Rasmussen den udfordring at fortælle Danmarkshistorien på to timer. Det gav anledning til virkelig at tænke over, hvad der er vigtigt. I oplægget vil Carsten Porskrog Rasmussen fortælle og begrunde sine valg og fravalg. I arbejdet blev det en central erkendelse, at Danmark først og fremmest er en stat. Derfor er statens grænser og måde at fungere på et hovedtema. Derfor er det også klart, at Danmark hverken er en ny opfindelse fra 1800-tallet eller en evigt uforanderlig størrelse. Af større begivenheder har sådan noget som kristningen, reformationen, indførelse af først enevælde og siden demokrati, landboreformer og industrialisering også haft store og langtrækkende konsekvenser. Modsat har besættelsestiden ingen større betydning for Danmarkshistorien. 

16.00              Afslutning og tak for i dag

Tilmelding:

Tilmeld dig her senest den 21. september 2017. Husk at vælge tre workshops i prioriteret rækkefølge.

OBS: Konferencen afholdes med samme program onsdag den 25. oktober 2017 på University College Lillebælt, Jelling. Læs mere.

Har du spørgsmål om tilmelding? Kontakt CFU's kursusadministration på kursus@pha.dk eller tlf. 7248 1930 (kursusnr. R17-169). 

Campus Roskilde

Trekroner Forskerpark 4
4000 Roskilde
26. oktober 2017 9:30 - 16:00
Cxense Display