Del

14. november 2019

Musikfagets dag 2019

En musikalsk saltvandsindsprøjtning til lærere og pædagoger, som arbejder med musik på alle klassetrin i folkeskolen.

Program

08:30-09:00 Ankomst og morgenmad

09:00-09:15 Velkomst

09:15-09:45 Morgensang v/ Mie Rank Brunberg

09:45-10:00 Pause

10:00-12:00 Workshop F1-F2-F3-F4-F5

  • F1 Hvirvler af stemmer - indskoling v/Mie Rank Brunberg, sanger, korleder, lærebogsforfatter
    Målgruppe: Undervisere i musik i indskolingen
    Kanoner er et fantastisk redskab i musikundervisningen og oplagt til et succesfuldt første møde med flerstemmighed. Hvordan kan man synge kanon med en indskolingsklasse, og hvordan hjælper vi børnene til en kropslig og intellektuel forståelse af musikken? Med udgangspunkt i kanon-sangbogen “Hvirvler” arbejder vi med ovenstående spørgsmål og får inspiration til at bringe materialet ind i klasselokalet.
  • F2 Dans i musik på mellemtrinnet og i udskolingen v/Kim Andersen, musiklærer, danser
    Målgruppe: Undervisere i musik på mellemtrin og i udskoling
    Workshoppen henvender sig til musiklæreren og musikpædagogen, der gerne vil udvide sit repertoire i forhold til musik og bevægelse på mellemtrinnet og i udskolingen. Vi skal ud over at danse fællesdanse også undersøge, hvorledes vi kan skabe egne koreografier sammen med børn. Workshoppen tager udgangspunkt i undervisningsmaterialet www.dansimusik.dk, men indeholder også helt nye øvelser inden for kreativ dans. 
  • F3 Det skabende element – IT i musikundervisningen v/Anders Boysen, musiklærer, lærebogsforfatter
    Målgruppe: Undervisere i musik på mellemtrinnet
    Vi skal arbejde med programmet Soundation, som dels kan anvendes gratis online (med en del begrænsninger, men stadigvæk brugbart), dels pt. også er en del af SkoleTube. Det gør det ret interessant at bruge i musiktimerne på din skole. Vi skal kigge på nogle af de forskellige dele, som programmet består af, og så skal vi lave noget musik/lydkunst. Programmet er ikke til iPads, så derfor skal du medbringe en computer, som kan gå på nettet. Kursister skal selv medbringe computer (IKKE iPad!).
  • F4 Sang, musik og børneyoga v/Anna Kjærsgaard, musiklærer, korleder
    Målgruppe: Pædagoger og undervisere i musik i 2.-4. klasse
    Det er så naturligt for børn at synge, når de leger og bevæger sig, og det er, hvad bogen ”Her er jeg – sang, musik og yoga” tager udgangspunkt i. Her skal børnene synge om de forskellige yogastillinger og yogalege, mens de laver dem. På denne workshop vil vi arbejde praksisnært med sangene, så du kan gå direkte hjem og bruge dem. Du vil desuden blive præsenteret for øvelser, der kan bidrage til ro og koncentration i undervisningen, og som fungerer i kombination med sangene. 
  • F5 SOS – Stavspil og Sang – akustisk sammenspil i indskolingen v/Stefan Laub Nielsen, underviser i musik på læreruddannelsen, lærebogsforfatter
    Målgruppe: Undervisere i musik i indskolingen
    Hvordan indstuderer man roller kort og præcist? Hvordan kan man anvende stavspil til improvisation? Hvordan anvender man stavspil på en ‘god’ måde? Dette er nogle af de spørgsmål, som denne workshop tager op. Vi anvender stavspil og percussion til at udsmykke, støtte korstemmer og give sange et ekstra pift samt til at improvisere. Lydniveauet er overskueligt, og der er slukket for strømmen. Vi spiller og synger børnesange, afrikanske sange, jazz, latininspirerede sange m.m.

12:00-13:00 Frokost og udstillinger

13:00-15:00 Workshop E1-E2-E3-E4-E5

  • E1 Hvirvler af stemmer - mellemtrin og kor v/Mie Rank Brunberg, sanger, korleder, lærebogsforfatter
    Målgruppe: Undervisere i musik og kor på mellemtrinnet
    Kanoner er et fantastisk redskab, både i musikundervisningen og til korprøven. Her kan alle være med, og med relativt få midler kan der skabes en fornemmelse af flerstemmighed og musikalsk helhed. Med udgangspunkt i kanon-sangbogen “Hvirvler” vil vi på workshoppen arbejde med kanoner egnet til mellemtrinnet. Vi vil beskæftige os med sundt stemmebrug samt med en kropslig og intellektuel forståelse af musikken. Med dig hjem får du konkret materiale og værktøjer, der kan bruges i undervisningen.
  • E2 Dans i indskolingen v/Kim Andersen, musiklærer, danser
    Målgruppe: Undervisere i musik i indskolingen
    Workshoppen henvender sig til musiklæreren og (musik)pædagogen, der gerne vil udvide sit repertoire i forhold til musik og bevægelse i indskolingen. Vi skal danse fællesdanse, dansesange og musikalske danselege. Workshoppen tager udgangspunkt i undervisningsmaterialet www.dansimusik.dk, men indeholder også helt nye dansesange og danselege. Det kræver ingen forkundskaber. Kun lysten til at danse og synge.
  • E3 Musikproduktion i valgfagsundervisning v/Anders Boysen, musiklærer, lærebogsforfatter
    Målgruppe: Musikundervisere på valghold
    På denne workshop skal vi arbejde med programmet Audiotool. Med dette program skal vi prøve at lave noget elektronisk musik. Sådan helt fra bunden. Det er klart, at vi ikke kan nå helt i dybden på den korte tid, men vi vil prøve at kigge på nogle af de grundlæggende elementer, som programmet indeholder, og som er rimeligt lette at gå til. Jeg vil også prøve at komme med nogle eksempler på, hvordan man kan arbejde med programmet på et valghold i musik. Kursister skal selv medbringe computer (IKKE iPad!).
  • E4 Sang, musik og børneyoga v/Anna Kjærsgaard, musiklærer, korleder
    Målgruppe: Musikundervisere og pædagoger i institution og 0.-1. klasse
    Det er så naturligt for børn at synge, når de leger og bevæger sig, og det er, hvad bogen ”Her er jeg – sang, musik og yoga” tager udgangspunkt i. Her skal børnene synge om de forskellige yogastillinger og yogalege, mens de laver dem. På denne workshop vil vi arbejde praksisnært med sangene, så du kan gå direkte hjem og bruge dem. Derudover vil vi lave nogle brainbreak- og mindfulness-baserede øvelser, som kan give ro og hvile til selv de mindste, og som fungerer i kombination med sangene. 
  • E5 Det spiller – www.rytmisksammenspil.dk med hele klasser v/Stefan Laub Nielsen, underviser i musik på læreruddannelsen, lærebogsforfatter
    Målgruppe: Musikundervisere på mellemtrinnet og valgfag
    Hvordan laver man rytmisk sammenspil med hele klasser på kort tid? Hvordan indstuderer man, og hvilke arrangementer skal man anvende? Hvilke instrumenter anvendes, hvordan anvendes de, og hvem skal spille på hvad? Dette er nogle af de spørgsmål, som denne workshop tager op. Vi lærer at indstudere groove-musik i puls og arbejder med breaks og som producere. På kort tid kommer groovy og velklingende sange op at køre til koncertopførelse. Ventetiden er med andre ord minimeret. Vi vinker farvel til notation og formskemaer. I stedet har vi fokus på at lære med krop og sanser frem for med hovedet og være i musikken her og nu.

15:00-15.15 Pause

15:15-16:00 Fælles afslutning: Sang og dans for alle v/Kim Andersen, lærer, danser
Så skal der danses fællesdans! Temaet er danske og udenlandske folkedanse, der kan danses af alle og er med til at sprede glæde og godt humør. Mærk på egen krop, hvad dans kan betyde for et fællesskab, og find ind til din egen danseglæde.

Udstillinger på dagen

Forlaget Dansk Sang udstiller hele dagen. Der vil være særlige tilbud i direkte salg med betaling via MobilePay. Derudover kan du møde Musikspillet.dk og Clio Online.

Bemærk, at alle deltagere på Musikfagets dag modtager gratis materiale fra Dansk Sang. Desuden udleveres et relevant materiale fra Dansk Sang på workshops, hvor det er muligt.

Tilmelding

Tilmeld dig konferencen senest den 3. oktober 2019 og herefter så længe der er ledige pladser.

Konferencen finder sted på Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde. Bemærk, at der er begrænset antal parkeringspladser. Campus ligger ca. 10 minutters gang fra Trekroner Station.

Spørgsmål? Kontakt CFU's kursusadministration på kursus@pha.dk eller tlf. 7248 1930 (kursusnr. R19-152).

.

Campus Roskilde

Trekroner Forskerpark 4
4000 Roskilde
14. november 2019 9:00 - 16:00
Ulla Krogsgaard Pædagogisk konsulent
Cxense Display