Del
FYSISK besøgsevent: Se det nye Campus i Kalundborg

19. juni 2021

FYSISK besøgsevent: Se det nye Campus i Kalundborg

Absalon bygger nyt campus i Kalundborg, som står klar til studiestart 2021. Kig forbi, tal med studerende og mærk området tæt på det hele.

Vi bygger på livet løs i Kalundborg og glæder os til studiestart i nye rammer til september for vores studerende på uddannelserne til bioanalytiker, diplomingeniør i bioteknologi og diplomingeniør i maskinteknologi.

Vi kan slet ikke vente, og derfor vil vi gerne invitere alle interesserede såvel som måske kommende studerende forbi til et udendørs smugkig på de nye rammer i Biotekbyen:

Den 19. juni kl. 10-12.00 på campusbyggepladsen:
Rynkevangen 21/Stejlhøj, 4400 Kalundborg

På campuspladsen vil det være muligt at tale med studerende og undervisere, møde virksomheder fra området, høre om det kommende Helix Lab for specialestuderende ved siden af campus og gå en tur i området.

Besøget kræver som udgangspunkt ikke tilmelding, men følger gældende coronarestriktioner på tidspunktet for afholdelse - følg med herinde i dagene op til afholdelse.

Transport og parkering
Da det stadig er en byggeplads, opfordrer vi til, at man tager tog til stationen 'Biotekbyen - Kalundborg Øst' eller benytter sig af parkeringspladserne over for denne station, som ligger i gåafstand fra byggepladsen. Vær opmærksom på at vejen med station og campus pt. hedder Stejlhøj eller Rynkevangen afhængigt af, hvor du kommer kørende fra.  

Adresse: ad Stejlhøj eller Rynkevangen, 4400 Kalundborg (Kig efter byggepladsen!)
Se også dette kort

_____________________

HUSK OGSÅ: ONLINE ÅBENT HUS 14. juni
HUSK at du også kan deltage i Online Åbent Hus med oplæg om ingeniøruddannelserne den 14. juni:
Diplomingeniør i maskinteknologi (DK)
Diplomingeniør i bioteknologi (DK)
Diplomingeniør i bioteknologi (Engelsk)

.

19. juni 202110:00 - 12:00