Del

Inspiration til valgfagsundervisningen

Hent inspiration i disse undervisningseksempler skrevet af Bo Ditlev Pedersen, pædagogisk konsulent for håndværk og design. 

Håndværk, design og innovation med en mobiltelefonholder

 – et eksempel på et undervisningsforløb i valgfaget håndværk og design.

Innovation og den tilladte fejlkultur i håndværk og design
Innovation og entreprenørskab er et centralt element i valgfaget håndværk og design. Ikke bare fordi det står i de Forenklede Fælles Mål for håndværk og design, men også fordi den håndværksmæssige praksis i værkstedet fordrer at både elever og lærere tænker på kanten af boksen, når de sammen skal udvikle nye og spændende undervisningsforløb, som handler om at kigge på de håndværksmæssige og innovative processer og produkter. 

Fold ud og læs resten af artiklen

Vi har for mange år siden lagt modelsløjden bag os – selv om den til tider stadig kan ses i tillempet form nogen steder – og det kræver, at vi som lærere og elever tør kaste os ud på dybt vandt, når vi taler om HD-undervisning. Hvis eleverne (og lærerne) på forhånd kender svaret på produktets æstetiske form og funktion, så kan du som lærer spørge dig selv, hvor meget kreativitet, innovation og entreprenørskab der er over undervisningsforløbet og elevernes produkter? Ægte kreativitet og innovation handler om, at der er noget på spil! Enten kan innovationsprocessen (og produkterne) blive super dårlig eller super god, hvis vi sætter tingene lidt på spidsen. Når vi trækker kanterne skarpe op i HD-undervisningen, så vil både lærere og elever forsøge at yde deres bedste i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. 

Når vi arbejder kreativt og innovativt skal vi acceptere, at fejl i arbejdsprocessen og i det endelige produkt ikke altid er af det onde. Fejl er også læring og ny erkendelse af ens egne og andres evner i den håndværksmæssige arbejdsproces. Vi skal naturligvis ikke skabe fejl for fejlens egen skyld, men vi skal lære vores elever, at hvis de laver en fejl i deres produkt, så er det ikke Jordens undergang, som nogle elever godt kan tro. HD-læreren skal derimod indgå i en dialog med eleven, om hvad der gik galt – set med elevens øjne – og hvordan kan denne ”fejl” rettes op således, at eleven kan komme videre med sit projekt. Omvendt skal vi som lærere også stille krav – også kaldet benspænd inden for innovationspædagogikken – til eleverne, således at de ikke altid vælger – for dem - den nemmeste løsning. Eleverne skal op og stå på tæer rent læringsmæssigt, og det skal HD-læreren udvikle gennem en velplanlagt og velgennemført HD-undervisning.

Hvad kommer først - håndværket eller innovationen?
Der er ingen tvivl i min optik, at eleverne skal have grundlæggende håndværksmæssige færdigheder før de starter med at være innovative. I indskolingen beder læreren heller ikke eleverne om at læse en bog før eleverne har et minimum af kendskab til bogstaver og til bogstavelyde. I håndværk og design bør eleverne starte med nogle simple temaøvelser, hvor de kan træne grundlæggende håndværk og designmetoder, som efterfølgende glider over i mere halv åbne opgaver for til sidst at skulle løse hele innovative opgaver. Der skal altså være en stigende sammenhæng mellem elevernes håndværksmæssige kompetencer og deres evne til at løse innovative opgaver. I dette undervisningsforløb er elevernes forudsætninger på et lavt niveau, fordi der kan være stor forskel på, hvor meget HD-undervisning eleverne har fået rundt om på landets skoler, og i hvilket omfang der er arbejdet med systematisk idégenerering i HD-undervisningen.

Det springende punkt er naturligvis elevernes håndværksmæssige kompetencer og færdigheder. Det er vel i bund og grund et tema, som er til evig diskussion blandt HD-lærere, men vi har de elever, vi har, i vores klasser. Derfor skal HD-læreren naturligvis tage udgangspunkt i sine egne elevers faglige niveau, og ikke i hvad de ”burde” kunne på et given klassetrin. Det vigtigste er, at læreren kan spore fremgang hos alle elever, og at undervisningen er tilrettelagt således, at både den faglige stærke og den faglige svage elev kan blive motiveret og få faglige udfordringer, som tvinger eleven forlade vanetænkningen og ”den sikker havn”. Dette undervisningsforløb tager udgangspunkt i, at eleverne skal idéudvikle og fremstille en mobiltelefonholder, som en begynderopgave på valgholdsniveau. Sværhedsgraden kan øges til fx en Ipadholder, hvor der (måske) skal anvendes andre ”angrebsteknikker” i forhold designtænkning, æstetik og funktion.

Aktuel status
7. klasse

Eleverne kan nogenlunde anvende forskellige håndsave, elektrisk dekupørsav, elementær brug af symaskiner samt almindelige forekommende værktøjer som hammer, stemmejern, skruetrækker, metal nedstryger, forskellige tekstile værktøjer som nåle og strikkepinde osv.

Eleverne har arbejdet med høvlet og uhøvlet fyrtræsbrædder, rundstokke, dyvler, bukning af lette metalplader/sodavandsdåser, forskellige typer af tekstile materialer

Formål
At arbejde med kreative og innovative processer i forbindelse med temaet mobiltelefonholder

At arbejde med designprocesser og håndværk i forbindelse med temaet mobiltelefonmobilholder

Kompetencemål
Idéudvikling fokuserer på, at eleverne ud fra oplæg fra underviseren, bliver i stand til selv at udvikle idéer.

Idéafprøvning fokuserer på, at eleverne afprøver og eksperimenterer med modeller i processen frem mod det endelige produkt.

Produktrealisering fokuserer på, at eleverne med udgangspunkt i oplæg arbejder selvstændigt for at realisere egne idéudviklede produkter.

Evaluering fokuserer på, at eleverne trinvis opøver kompetencer til at evaluere produkter og designprocesser.

Indhold: Emne/læremiddel
Eleverne skal arbejde med temaet mobiltelefonholder, som kan løses i mange former for materialer.

Læreren introducerer eleverne til én af følgende innovationsmodeller:

Det vil være godt, hvis det er muligt, at eleverne har arbejdet med de ovenstående innovationsmodeller i mindre projekter tidligere på mellemtrinnet, men hvis eleverne ikke har anvendt disse modeller før, så er dette ingen hindring for at påbegynde innovationsundervisningen på valgfagsniveau. 

Principper, organisering og arbejdsformer
Hvis eleverne ikke har prøvet før at arbejde med innovative læringsmetoder i håndværk og design, så anbefales det, at eleverne følger det pågældende innovationsmodel trin-for-trin efter modellens anvisninger. Det giver eleverne en ro og tryghed over arbejdsprocessen, og eleverne give al deres energi på innovationsprocessen frem for at have en lidt rodet og ustruktureret læringsproces.

Eleverne bør arbejde i 2-3 mandsgrupper for at få diskusioner og energi i samarbejdsprocessen frem mod det endelige produkt.

Lærerens ledelse og samarbejde med eleverne
Lærerens opgave er introducerer eleverne til den valgte innovationsmodel, og hjælpe og vejlede eleverne i forhold til deres valg værktøj, materialer og innovationsprocesser.

Desuden skal læreren facilitere innovationsprocessen ved at stille spørgsmål til eleverne om deres overvejelser om valget af værktøj, materialer og mobiltelefonholderens funktion og æstetik. Det er vigtigt, at læreren ikke ”overtager” elevernes ejerskab til innovationsprocessen og det endelige produkt.

Evaluering
Eleverne bør undervejs dokumentere deres innovations- og fremstillingsproces ved hjælp af fx billeder fra mobiltelefon eller Ipad. Eleverne bør undervejs nedskrive deres ideer med tekst og/eller tegninger på fx pc i en form for logbog.

Undervisningsforløbet kan med fordel deles med forældrene på skolens hjemmeside eller på andre digitale kommunikationsveje. Endelige bør læreren have en evaluering med eleverne om deres innovations- og fremstillingsproces, hvor eleverne og læreren sammen reflekterer over forløbet. Disse erfaringer skal sættes i relation til den afsluttende prøve i valgfaget i håndværk og design.

Metalarbejde i en innovativ og bæredygtig læringsproces

Vi lever i en verden af metal, som kan genanvendes i HD-undervisningen

Vores elever bruger dagligt materialet metal i mange af de produkter og redskaber, som de anvender i hverdagen. Tænk bare på ting som spisebestik, madkassen, sølvpapir, nøgler, sodavandsdåsen, ringeklokken på cyklen, hængelåsen, lynlåsen osv. 

Fold ud og læs resten af artiklen

Det er først når lynlåsen på skoletasken ikke vil lukke rigtigt – og alle bøgerne falder ud – at de bliver opmærksom på, hvor vigtig lynlåsens konstruktion og funktion er i en taske. Danske elever – og de voksne – forbruger rigtig mange produkter, hvor metal indgår helt eller delvis, og de kasserer også mange ting, som kunne repareres eller anvendes til nye kreative og funktionelle produkter og til gavn for miljøet.

I valgfaget håndværk og designs formål stk. 3 står der: ”Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer” (kilde), og derfor kan valgfagseleverne med stor relevans arbejde med metal i en innovativ og bæredygtig læringsproces. Derved retter metalundervisningen sig også mod den afsluttende eksamen, som eleverne skal til med det nye obligatoriske valgfag i håndværk og design.

Forældre og genbrugsstationen samarbejdspartnere i HD-undervisningen
Hver dag smider vi som samfund masser af gode metalting til storskrald eller på genbrugsstationen, som fx havestole, tomme sodavandsdåser, børnecykler osv. Skolens HD-lokale skal naturligvis ikke udvikle sig til en ny losseplads for elevernes aflagte ting, men hvis læreren gennem kontrolleret ”indkald” af metalgenstande inviterer til bidrag i elevernes undervisning, er der ofte mange værdifulde genstande, som kan anvendes i undervisningen. Genstande som HD-budget aldrig ville have råd til at indkøbe.

Det er også en mulighed at anvende genstande fra den lokale genbrugsstation. På www.affald.dk/da/undervisere/se-lokale-undervisningstilbud.html kan du som HD-lærer søge efter din lokale genbrugsstation, og finde ud af, hvilke undervisningstilbud de har, som er relevant for din HD valgfagsundervisning. Fx kan folkeskolerne i Odsherred Kommune – efter aftale med den lokale genbrugsstation – gratis få stillet genbrugsmaterialer til rådelighed i HD-undervisningen eller hos Affaldsplus (Sydsjælland) kan skolerne bestille og købe materialer til et symbolsk beløb. Så kontakt din lokale genbrugsstation – det kan vise sig, at der ligger en hel guldgruppe og venter på jer!

Affald.dk og designprocessen.dk – eksempler på læremidler om bæredygtighed i HD-undervisningen
På Affald.dk kan du starte din metalundervisning ved at eleverne læser nogle af de 21 korte artikler om forskellige metalgrundstoffer, og som holdet i fællesskab reflekterer over i forhold til et relevant HD-forløb, som de skal i gang med. Dette danner grundlag for den teoretiske materialeforståelse, som eleverne i udskolingen skal kunne demonstrere ved HD-eksamen. Hvordan bliver dine elevers HD-produkter bæredygtige med de materialer, som de arbejder med i den daglige HD-undervisning? Hvilke overvejelser gør de sig i denne forbindelse? Hvordan får I fat i nogle gode genbrugsmaterialer i metal?

Herudover findes der også en lille video om grundstoffet metal, og hvordan det kan genanvendes.  Derved er eleverne klædt godt på til at komme i gang med det praktiske metalarbejde.

Ifølge HD-fagets formål skal eleverne tilegne sig forståelse for bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer, og her kan HD-læreren tage udgangspunkt i bæredygtighedsbegrebet, som udspringer af Life Cycle Assessment (LCA), som Miljøstyrelsen har udarbejdet følgende livscyklusvurderinger ud fra:

Temaer og eksempler på bæredygtig handlinger

Valg og brug af materialer:
Begrænse indholdet af miljø- og sundhedsfarlige stoffer

• Indarbejde genanvendte og genanvendelige materialer

• Bruge mere holdbare materialer

• Bruge mindre mængder materiale

I processerne:
Nedbringe spildmængderne

• Nedbringe energiforbruget eller bruge vedvarende energi

• Nedbringe brugen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Kan farlige stoffer erstattes?

• Sørge for at genbruge komponenter. Når produktet er udtjent kan enkelte dele genbruges i en ny produktion eller dele kan smeltes om til nye

• Sørge for at produktet er let adskilleligt, således at genbrug af komponenter og genbrug af materialer bliver muligt

Transport:
Reducer vægt for at spare energi ved transport

• Sørg for at udvikle retur- eller genanvendelig emballage eller undgå emballage

• Brug emballage med maksimal nyttevirkning for at spare plads

 • Vælg et effektivt transportsystem – god kapacitetsudnyttelse, lavt brændstofforbrug osv.

Brug af produktet:
Sørge for at produktet har en lang holdbarhed og ikke er modepræget

• Sørge for at produktet kan opfylde flere funktioner end én

• Sørge for energieffektivitet

• Nedbringe mængden af affald og udledninger

• Minimere emballagen

• Sørge for at produktet kan opgraderes eller repareres

Genbrug af genanvendelse:
Indarbejde genanvendelige materialer

• Sørge for at produktet er let at skille ad efter brug

• Bruge flest mulige standardiserede materialer

• Sørge for mærkning af de enkelte dele

• Nedbringe antallet af komponenter i produktet

• Nedbringe antallet af forskellige materialer i produktet

Udvid produkters og komponenters levetid:

• Sørge for at komponenter og dele af produkterne kan bruges i andre produkter

• Sikre mulighed for opgradering af produktet

• Sørge for at gøre reservedele m.m. let tilgængelige mhp. vedligeholdelse og reparation

• bruge istandsatte dele fra udtjente produkter

Bortskaffelse:
Kan alle eller dele af materialerne genbruges?

• Kan det formuldes eller komposteres, således at det kan gøre gavn i naturen?

• Sørge for at arbejde med biologisk nedbrydelige materialer uden brug af farlige kemikalier og giftstoffer.

• Forsyn produktet med en vejledning i, hvorledes det optimalt bortskaffes og nedbrydes

• Sørge for at de dele af produktet eller komponenterne, som ikke kan genbruges, kan afbrændes med energigenvinding eller som sidste mulighed kan deponeres med mindst mulig miljøbelastning.

Forslag til undervisningsforløb med kreativ og innovativ metalarbejde og genbrug

Aktuel status
7. klasse

Eleverne kan nogenlunde anvende almindelige forekommende værktøjer som hammer, skruetrækker, metalnedstryger, pladesaks, bukkemaskine, 

Eleverne har arbejdet med bukning af lette metalplader/sodavandsdåser

Formål
At arbejde med kreative og innovative processer med anvendelse af gamle metalmaterialer

At arbejde med designprocesser og håndværk med henblik at kombinere nye og gamle metalmaterialer

At arbejde med eleverne skal udvikle en beholder/æske/taske, hvor hovedbestanddelen er består af metal

Kompetencemål
Idéudvikling fokuserer på, at eleverne ud fra oplæg fra underviseren, bliver i stand til selv at udvikle idéer. 

Idéafprøvning fokuserer på, at eleverne afprøver og eksperimenterer med modeller i processen frem mod det endelige produkt. 

Produktrealisering fokuserer på, at eleverne med udgangspunkt i oplæg arbejder selvstændigt for at realisere egne idéudviklede produkter. 

Evaluering fokuserer på, at eleverne trinvis opøver kompetencer til at evaluere produkter og designprocesser.

Indhold: Emne/læremiddel
Eleverne skal arbejde med temaet: Genbrug – som vi og andre godt gider at bruge!

Eleverne skal udvikle en beholder/æske/taske, hvor hovedbestanddelen er består af metal

Læreren rammesætter en innovativ læringsproces for eleverne.

Principper, organisering og arbejdsformer
Eleverne bør arbejde i 2-3 mandsgrupper for at få diskusioner og energi i samarbejdsprocessen frem mod det endelige produkt.

Lærerens ledelse og samarbejde med eleverne
Læreren introducerer – efter behov – eleverne for forskellige teknikker inden for metalarbejde. Her kan læreren med fordel finde inspiration i Håndbog i sløjd – metalarbejde, som bl.a. kan købes i HD-foreningen.

Desuden skal læreren facilitere innovationsprocessen ved at stille spørgsmål til eleverne om deres overvejelser om valget af værktøj, materialer og mobiltelefonholderens funktion og æstetik. Det er vigtigt, at læreren ikke ”overtager” elevernes ejerskab til innovationsprocessen og det endelige produkt.

Evaluering
Eleverne bør undervejs dokumentere deres innovations- og fremstillingsproces ved hjælp af fx billeder fra mobiltelefon eller Ipad. Eleverne bør undervejs nedskrive deres ideer med tekst og/eller tegninger på fx pc i en form for logbog.

Elevernes produkter kunne sælges på skolens egen basar eller i den lokale Røde Kors butik eller lign.

Undervisningsforløbet kan med fordel deles med forældrene på skolens hjemmeside eller på andre digitale kommunikationsveje. Endelige bør læreren have en evaluering med eleverne om deres innovations- og fremstillingsproces, hvor eleverne og læreren sammen reflekterer over forløbet. Disse erfaringer skal sættes i relation til den afsluttende prøve i valgfaget i håndværk og design.

Progression i håndværk og design

Sådan kan du sikre progression i de håndværksmæssige teknikker og materialelære – med hjørnesamlinger i træ som eksempel.

Fold ud og læs resten af artiklen

Det ofte tilbagevendende spørgsmål, jeg får fra lærerne, er, hvordan de sikrer sig, at eleverne får lært et bredt erfaringsgrundlag med håndværkmæssige teknikker og materialelære. I Fælles Mål for håndværk og design findes en progressionsmodel, som også kan ses her på siden. (Kilde: Faghæftet håndværk og design (2019), læseplan s. 21, Børne- og Undervisningsministeriet)

I faghæftet fremgår det bl.a. at elevernes begyndende læring, fx i 3. klasse, skal starte med teknisk læring og viden, i en glidende overgang gennem klasserækkerne frem mod valgfaget, for at ende med mere fokus på erfaring og viden inden for den tekniske læring. 

Det lyder jo nemt i teorien. Men som alle praktikere i faget ved, så er det straks sværere at udføre i praksis!! En del elever i dagens skole har ingen, eller kun meget lidt, erfaring med at arbejde håndværksmæssigt i deres fritid – eller i skolen for den sags skyld – og elevernes håndværksmæssige motoriske færdigheder kunne helt sikkert ønskes at være på et højere niveau.

Derfor vil jeg mene, at hd-undervisningen skal tage udgangspunkt i, hvad eleverne faktisk er i stand til her og nu, og ikke hvad de burde kunne på et bestemt klassetrin. Hvis eleverne skal honorere lærerens udtrykte høje forventninger, som de pt. ikke kan leve op til, så kan det fratage eleverne lysten og modet til at fordybe sig inden for fagets discipliner.

Hertil vil nogle lærere så sige, at det kommer til at gå ud over det faglige niveau i håndværk og design, hvis der ikke sættes faglige krav til eleverne? Dertil vil jeg sige, at naturligvis skal der være faglige krav til eleverne, men de skal være opnåelig for den enkelte elev jf. Vygotskys teori om zonen for den nærmeste udvikling, som er det område, hvor barnet sammen med en voksen kan klare opgaver, som det endnu ikke kan klare på egen hånd.

På denne baggrund vil jeg anbefale, at alle hd-lærere og hd-teams lægger en strategi (fasetænkning) for, hvordan man kan komme igennem de tekniske discipliner, som sikrer at eleverne oplever en progression i deres faglige kompetencer, og som samtidig tager hensyn til deres faktiske håndværksmæssige formåen her og nu.

Et eksempel på sådan en fasetænkning kunne være inden for disciplinen hjørnesamlinger i træ:

Fasetrin/klasse niveau og teknisk læring:

1. fase Indskolingen
Fx navnelære om høvlbænken – fortang, bagtang, tangstok, duppe, duphuller, bilad. 

Fx opspændingsværktøj – instruktion i anvendelsen af fileklemme, skruetvinge samt limklemme.

Fx instruktion i brugen af opmåling og optegning af fyrretræ i forhold til det ønskede produkts størrelse og øvrige mål på dette. 

Fx instruktion i savning af rette vinkler i fyrretræ med fx en lille fintandet fukssvans med korrekt opspænding af træ i for- eller bagtang. Her skal læreren til stadighed støtte og vejlede – evt. hjælpe håndværksmæssigt – eleverne, da dette kan være en rigtig svær øvelse for dem.

Fx undervisning i forskellige limtyper inden for limning af træ (lim til indendørsbrug eller udendørsbrug) 

Fx instruktion i limning af to stykker fyrretræ placeret i enten for- eller bagtang med sikring mod glidning af endestykkerne med fx en skruetvinge

2. fase I starten mellemtrinnet
Forudsætning for denne fase: Eleverne har flere gange arbejdet med viden og færdigheder i fase 1, og der har derfor fået en vis erfaring med elementerne i fase 1.

Fx undervisning i forskellige typer skruer og søm, og hvordan de bedst anvendes i forbindelse med hjørnesamlinger i træ

Fx instruktion og elevtræning af sømning med mindre typer af hammere – herunder huske et let slag på sømspidsen inden den reelle sømning for undgå at træet flækker under sømningen

Fx instruktion og elevtræning med forboring af huller i træet i den rigtige størrelse i forhold til træet dimension og skruens størrelse, samt øvning i at skrue i træ med håndskruetrækker

I slutningen af mellemtrinnet
Fx instruktion og elevtræning med hjørnesamlinger med dyvler (fx skjulte eller gennemgående dyvlsamlinger – herunder hvordan markeringsstifter anvendes til at markere de skjulte dyvelsamlinger.

Valgfaget
Forudsætning for denne fase: Eleverne har flere gange arbejdet med viden og færdigheder i fase 1 + 2, og der har derfor fået en vis erfaring med elementerne. 

Fx instruktion og elevarbejde med knippel og forskellige størrelser af stemmejern 

Fx instruktion og elevarbejde med fingersamlinger i hjørnesamlinger

Fx instruktion og elevarbejde med svalehalesamlinger i hjørnesamlinger (denne øvelse er for de dygtigste elever på holdet)

Fx eleven (med hjælp fra læreren) udvikler og gennemfører en designopgave, hvor en hjørnesamlingsform indgår som et benspænd i opgaveformuleringen fra lærerens side. Eleven anvender teknikkerne i designopgaven og begrunder mundtlig for valget af hjørnesamlingsformen.