Del

"It - spild af tid. Det virker jo ikke!"

En del af regeringens målsætning om en fagligt stærkere folkeskole er, at it i højere grad skal integreres i den daglige undervisning. Men for mange lærere kan it stadig være en meget stor mundfuld at komme i gang med. For det stiller ændrede krav til lærernes kompetencer og måde at undervise på. Mange er kommet godt i gang, mens der stadig en del, der synes, at det er svært, og at de ikke har tid til at sætte sig ind i det - især nu med den ændrede arbejdstidsreform.

Artiklen her er skrevet til alle jer, som gerne vil i gang, men som er usikre på, hvordan I skal gribe opgaven an. Min tanke er at give nogle meget konkrete redskaber, men også at gøre jer selv mere bevidste om, hvorfor og hvordan I bruger forskellige værktøjer.

Artiklen er inspireret af Jennifer Gonzales’ artikel How to integrate tech without losing your mind

Kom godt i gang

En stor del af at komme godt i gang med it i din undervisning handler om at få opbygget et godt forløb. Det lyder måske vanskeligt, men det er faktisk ikke så svært.

Det handler om at få lavet en god plan. Ofte får vi startet ud helt forkert fra begyndelsen. Vi tænker: "Jeg vil gerne arbejde med den og den app eller program." Men før du overhovedet begynder at tænke på, hvilket program eller teknologi du skal anvende, så er det væsentligste at begynde med dine læringsmål:

Hvad vil du have dine elever til at vide? Hvad skal de kunne, når timen eller forløbet er slut?

Først herefter skal du begynde at overveje, hvilket værktøj eller teknologi der vil hjælpe dem med at nå læringsmålene. Så overvejer du, hvordan du vil bruge dem. Det kan være til kollaboration, produktion, til at erhverve ny viden eller andet.

Små sejre er lig med større selvtillid

Et godt råd er at starte ud med relativt ukomplicerede værktøjer, som det ikke vil tage dig oceaner af tid at sætte dig ind i.

Et værktøj i den kategori er web 2.0-værktøjet Padlet. Her eleverne kan skrive og samarbejde om at skrive på en virtuel væg. Det gode ved Padlet er, at det virker på tværs af alle devices, og eleverne kan tilgå det via et link, uden at de selv er oprettet på Padlet. På den måde er du også mere sikker på at få en sejr ud af det og dermed mere mod på at gå videre med andre mere komplicerede værktøjer. Lær om Padlet her!

Når du har fundet et værktøj, du vil arbejde med, så find en videovejledning, der fortæller om det program, du har valgt. Der findes et ton af gratis videoer på nettet, f.eks. på YouTube. Vejledningerne går ud på, at en erfaren bruger af et værktøj viser dig, hvordan det skal bruges, mens han optager, hvad han laver og siger på skærmen.

Tip: Vælg gerne nogle vejledninger, der er blevet set af mange, og som ikke er alt for gamle; i ældre videoer kan du komme ud for, at programmets funktioner og brugerfladen har ændret sig.

Lav en god plan

Der findes mange måder at strukturere et godt undervisningsforløb med brug af it. En traditionel undervisning, hvor du som lærer laver et oplæg om f.eks. et program, og eleverne herefter går i gang med arbejdet, er sjældent en god idé.

En mulighed er undervisningsloops, som er en model udviklet af Karsten Gynther m.fl. Tanken er, at undervisningen bygges op omkring flere feedback-aktiviteter, der kategoriseres som formidlingsloop, vejledningsloop og evalueringsloop. Undervisningen bygges op omkring blokke af elevarbejde - lærerne forbinder disse blokke ved hjælp af loops. 

En yderligere beskrivelse af modellen finder du i bogen "Didaktik 2.0", som du kan reservere i mitCFU.

Den rette tankegang

At arbejde med it kræver tålmodighed og fleksibilitet. Her er nogle strategier til problemløsning:

  • Lav en testkørsel. Selv om du er klædt godt på, så vil tingene i undervisningen ofte stadig gå anderledes, end du havde tænkt dig. Undgå at spilde tiden i klassen og lav en testkørsel inden undervisningen for at finde ud af de ting, som ikke virker. Hvad du end gør, så begynd ikke at teste programmet med en hel klasse uden egentlig forberedelse. Du vil bare ende med at blive virkelig frustreret.
  • Forvent, at ting vil gå galt. Det lyder mærkeligt, men hvis du på forhånd er indstillet på, at der vil opstå problemer og tilbageslag undervejs, så lader du dig ikke så nemt slå ud, når det sker. De første gange du bruger et nyt it-værktøj, vil det desuden være en god idé at have tænkt et "sikkerhedsnet" ind i timen, som du kan bruge, hvis tingene ikke går helt efter planen. Det kan være at have forberedt en papirudgave af aktiviteten for det tilfældes skyld, at værktøjet ikke virker, eller at internettet pludselig går ned. Hvis hele undervisningen er afhængig af, at værktøjet virker, så hav en anden aktivitet klar i baggrunden. 
  • Ring til en ven. Det er simpelthen ikke muligt at vide det hele. Så det er helt legalt at spørge en ven, kollega eller elev.
  • Lad vær med at gå i panik. Giv tid - computere kan næsten fornemme stress, eller også er det bare os, der klikker for meget og ikke giver computeren tid til at reagere.
  • Genstart og fortryd. Når noget ikke virker, så prøv at genstarte programmet eller computeren. Før du lader en stor fejl slå dig ud, så led efter "fortryd- knappen". I de fleste programmer findes der måder til at omgøre den fatale ting, som du ved en fejl fik gjort.
  • Organisér i mindre grupper. Opgør med, at alle klassen skal arbejde med det samme. En lille gruppe kan godt arbejde med it (pc/tablet). Den næste gruppe får derefter opgaven overdraget af første gruppe. Derved oplærer eleverne hinanden, og der bliver frigjort tid til dig som underviser til at kunne koncentrere dig om det faglige i faget. Det er desuden en smart måde at komme omkring, at der nogengange ikke er udstyr på skolen til alle elever. Desuden vil eleverne opleve, at it bliver integreret og brugt i undervisningen.

Vurdér et digitalt værktøj

Når du har brugt et værktøj i et stykke tid, og du og dine elever er begyndt at føle jer fortrolige med de mest grundlæggende funktioner af værktøjet - så træd et skridt tilbage og reflektér over, om værktøjet lever op til det, du havde forventet.

Implementering af it i undervisningen er en løbende proces, og du skal ikke føle, at du bliver nødt til at holde dig til et bestemt værktøj, bare fordi du har brugt tid på at lære det at kende. Med tiden bliver det også lettere at sætte sig ind i nye værktøjer, da de alle på én eller anden måde har en vis fælles genkendelighed.

Hvis et værktøj ikke rigtigt giver dig de resultater, som du havde forventet, så overvej hvorfor. Du kan bruge værktøjet Vurdigi, der er udviklet af CFU Danmark, til at lave en hurtig analyse af et digitalt værktøjs styrker og svagheder. 

Jeg håber, at du har fået mod på at komme i gang med digitale værktøjer i din undervisning. Hvad du end gør, så giv ikke op. Selv når du har fået tilført bare et eller to digitale værktøjer til din undervisning, vil du føle den tilfredshed, som det giver. 

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til integration af it i undervisningen, så kontakt mig: 

Helle Damgaard Melin, pædagogisk it og mediekonsulent
hedm@pha.dk og tlf. 7248 1948. 

Rigtig god fornøjelse!

Cxense Display