Del

Micro:bits

Micro:bit er en mikrocomputer, som er på størrelse med et kreditkort. 

Mikrocomputeren har 25 lysdioder, to trykknapper der kan programmeres, og der er indbygget kompas og accelerometer. Man kan koble flere sensorer til og dermed bruge den til et utal af projekter.

Det særlige ved BBC Micro:bit’en er, at eleverne selv kan programmere den. Det kan ske med blokprogrammering, som ligner Scratch.

Micro:bits til alle landets 4. klasser

I samarbejde med DR og Industriens fond uddeler CFU BBC Micro:bits til alle tilmeldte 4. klasser i begyndelsen af skoleåret 2018/2019. Med uddelingen af Micro:bits følger der gratis kurser med for lærere og andet personale tilknyttet undervisningen.

Det er vigtigt, at skolelederen får meldt skolens 4. klasser til hos DR, ellers modtager skolen ikke Micro:bits.

Du kan tilmelde din skole her: https://www.surveygizmo.com/s3/4347495/Ultra-bit-tilmelding

Som skole er man ikke forpligtet til noget i forbindelse med projektet. Man vælger selv, hvor meget tid man vil lægge i arbejdet med Micro:bit.

Formålet med projektet er at udvikle elevens digitale færdigheder gennem leg og undervisning samt gøre dem i stand til ikke bare at være storforbrugere af teknologi, men også selv blive kreative skabere med brug af teknologi – og kunne tage stilling til den.

Hvornår?
CFU og DR Skole udvikler undervisningsmaterialer, som er klar senest i uge 35, 2018. Men fokus på micro:bit fortsætter både hos DR og CFU med masser kurser, undervisningsmaterialer, programmer og aktiviteter.

I ugerne 38-41, 2018 vil DRs børnekanal DR Ultra vise en masse inspirerende programmer til børn.

Hvilke fag?
Man kan arbejde med kreativitet, kodning og teknologiforståelse i mange fag på mellemtrinnet - for eksempel i natur/teknologi, matematik og håndværk og design, men også i dansk og andre fag. Der kommer digitale lærervejledninger og masser af undervisningsmateriale.

Hvis I har spørgsmål eller andet, så er I velkomne til at skrive eller ringe til CFU Absalon.

Hent folderen (pdf)

Cxense Display