Del

Propaganda - undervisningsmateriale til historie

I historien møder vi mange eksempler på propaganda. For at overtale, manipulere, pynte på virkeligheden eller overbevise om en sandhed, er propaganda brugt mere eller mindre tydeligt. Men også i dag findes den i forskellige former, og vi møder den mange steder også uden at tænke over det.

Det er vigtigt at undervise eleverne i at være kritiske. De møder allerede som børn propaganda i en måske mildere grad, f.eks. i reklamer og på de sociale medier. Men i hele samfundet og ikke mindst ude i verden, vil de i fremtiden støde på information, hvor det er vigtigt, at kunne gennemskue afsenderens holdninger og være kritiske.

I det meste propaganda er der bevidst brugt flere modaliteter. Eleverne kender til multimodale tekster, men tænker ikke over det samspil, der er imellem modaliteterne, og hvilken påvirkning de har på beskueren. Det er derfor relevant at inddrage multimodalitet sammen med emnet, da en modalitet i sig selv kan have en påvirkning.

Cxense Display