Del

Kurser inden for naturfag

Rekvirerede forløb

Kurserne foregår på jeres skole og veksler mellem oplæg og eksempler på praksisnære konkrete elevøvelser.

Læs mere om rekvirerede forløb.

Udeskole

En introduktion til læring i uderummet.

Formål: At deltagerne efter kurset i højere grad kan planlægge og målsætte undervisning med inddragelse af uderummet.

Udeskole er en betegnelse for regelmæssig undervisning uden for skolen i natur- eller kulturomgivelser. Udeskolerummer gode muligheder for bl.a. autentisk, stedbaseret læring, bevægelse og variation i undervisningen, styrkelse af relationer og konkret afsæt for læreprocesser - men kræver også struktur og klasseledelse og en tydelig sammenhæng mellem det, der foregår inde og ude.

Kursusdagen tager bl.a. udgangspunkt i følgende publikation: http://www.emu.dk/modul/inspirationsguide-tiludeskole

Dagen tilrettelægges lokalt med et oplæg om udeskole – hvad, hvorfor, hvordan – efterfulgt af workshops med relevant indhold i forhold til skolefag, lokalitet, klassetrin og øvrige ønsker. Vi arbejder desuden med, hvordan læringsudbyttet sikres i uderummet, og hvordan udeskole kan organiseres, så tid og muligheder udnyttes på bedste måde.

Kurset afvikles lokalt for en lærergruppe fra en eller evt. flere skoler – ønsket fokus på konkrete fag og klassetrin aftales inden.

Underviser: Dorrit Hansen, underviser i biologi og natur/teknik, udeskolevejleder

Hvis I som skole eller kommune ønsker mere information om et rekvireret forløb, er I velkomne til at kontakte CFU's fagkonsulenter.

Cxense Display