Understøttende undervisning
Konsulenten anbefaler disse bøger:
Bøgerne kan reserveres i Informationssamlingen.
Klik på titlerne for at læse mere og reservere bøgerne.
Inklusion så det batter
- fællesskaber i vuggestue, børnehave og SFO.
Bogen indeholder artikler om bl.a. inklusion som begreb, ledelse af inklusion, dokumentation, Marte Meo, kroppens betydning, forældresamarbejde, legefællesskab, barnets perspektiv og diagnoser.
Aktionslæring
- i pædagogisk praksis.
Praktisk hjælp til institutioner, der arbejder med aktionslæring.
Den didaktiske aktionslæringsmodel præsenteres, og modellens ni arbejdspunkter gennemgås, bl.a. Undring, Mål, Iagttagelse og Samtale.
Legebog for børn
- med autismespektrum- eller sanseintegra-tionsforstyrrelser.
Sjove lege, der styrker sociale og motoriske færdigheder, inddelt i tre kategorier: Sociale grovmotoriske lege, sociale finmotoriske lege og vandlege. Hver kategori indeholder 25-30 forskellige lege samt forslag til variation.
Bee Bots - med håndbog
Bee Bots er en lille robot, der let kan programmeres til at løbe i forskellige retninger.
Materialesættet indeholder måtter med figurer, farver, bogstaver m.m., som giver et utal af anvendelsesmuligheder.
I håndbogen finder du masser af inspirationsmateriale og øvelser, som er lige til at bruge sammen med børnene.
Inkluderende fællesskaber
Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave.
Bogen indeholder afsnit om forskellige typer fællesskaber: Læringsfællesskaber, børnefællesskaber, barn-voksen-fællesskaber, voksen-fællesskaber, forældrefællesskaber og tværfaglige fællesskaber.
Sprog i samspil
En praksisnær guide til sproglig og social læring i dagtilbuddets fællesskaber.
Indholder: Lad os se nærmere på kommunikation, Få alle børn med i aktiviteter og interaktion, Tilbyd informa-tioner og erfaringer, der fremmer sproglig læring, Lad sproget føre til literacy.
Inklusionskasse
Emnesættet indeholder genstande, som har til formål at støtte og hjælpe børn med ADHD og/eller autisme ved at fastholde koncentrationen i længere tid.
Også klassens andre elever vil kunne få glæde af flere af redskaberne.
Inklusionsvejledning
- i dagtilbud.
Bogens afsnit sætter fokus på forskellige elementer af inklusion: Viden om inklusion, organisatoriske forhold, refleksion og dialog, procesværktøjer og enkeltindsatser.
Brug bogen som grundbog og håndbog.
Nærvær i pædagogisk praksis
Mindfulness i skole og daginstitution.
Bogen indeholder inspiration til, hvordan man kan skabe et lærings- og udviklingsmiljø, som understøtter en praksis, hvor børn får erfaringer med at være til stede i sig selv, og hvor de oplever ro til at være og til at lære.