Del

Matematik i marts - årets matematikkonference

Matematik i Marts 2018 finder sted torsdag den 22. marts 2018 på Ankerhus, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø.

Årets matematikkonference 2018

For 11. år i træk afholdes vores traditionsrige ’Matematik i marts’. Dette års konference har fokus på Sprog og kommunikation i og med matematik.

Dagen vil således - traditionen tro – byde på oplæg, kollegiale faglige diskussioner samt praksisnære sessioner.  

I år har vi tilrettelagt det således, at workshoppene er af lidt kortere varighed, så du har mulighed for at deltage i to. 

Der vil være udstilling af aktuelle læremidler til matematik fra forskellige forlag. 

Oplægsholdere

  • Michael Wahl Andersen
  • Tom Stub Christiansen
  • Rune Hansen
  • Rune Herheim
  • Heidi Kristiansen
  • Rikke Kjærup
  • Birgitte Lindhardt

Arrangører

  • Tom Stub Christiansen, Professionshøjskolen Absalon/CFU, tosc@pha.dk 
  • Bent Lindhardt, Professionshøjskolen Absalon, Læreruddannelsen, bli@pha.dk 
  • Mari-Ann Skovlund Jensen, Professionshøjskolen Absalon/CFU, msj@pha.dk 
  • Danmarks Matematiklærerforening kreds 12, 13 og 15

Dagens program

De sidste detaljer i programmet er på vej - hold øje med denne side.

08.30-09.00 Kaffe m. morgenbrød

09.00-09.10 Velkomst

09.10-10.10 Språkbruk og huskeregler i matematikkundervisning - muligheter og konsekvenser v/ Rune Herheim

Rune Herheim er førsteamanuensis i matematikkdidaktikk ved Høgskulen på Vestlandet, Norge. Han har forsket på sammenhenger mellom kommunikasjon og matematikklæring, med særlig fokus på elevers forståelse og argumentasjon i virkelighetsnære kontekster og når elever bruker PC. Herheim er redaktør for Tangenten – tidsskrift for matematikkundervisning.

Fokus rettes mot bruk av språk og huskeregler i matematikkundervisning. Konkrete eksempler blir gitt for å diskutere typiske huskeregler og måter å snakke på. Potensielle uheldige konsekvenser blir eksemplifisert og diskutert, sammen med alternative tilnærminger som kan legge til rette for læring med forståelse.

10.10-10.25 Pause m. frugt og nødder

10.25-11.25 Matematik, sprog og læring - hvis man ikke er sprogligt aktiv, lærer man ikke! v/ Michael Wahl Andersen, lektor, UCC

Sprog og tænkning hænger sammen, det kan de fleste nok blive enige om. Det kan imidlertid skærpes til, at sprog og tænkning ikke blot er relaterede begreber, men at tænkning er en proces, der forløber i sproget. I dette oplæg diskuteres, hvad det kan have af betydning for elevers læring i matematik. Der indgår i oplægget et neuropædagogisk perspektiv, der omhandler arbejdshukommelsens funktion i forbindelse med læring i matematik.

11.25-11.45 Nyt fra Ministeriet v/ Rikke Kjærup, læringskonsulent, UVM

11.45-11.55 Pause og transport til session 1

11.55-12.55 Sessioner 1 (se herunder)

13.00-13.45 Frokost

13.45-14.45 Sessioner 2 (se herunder)

14.45-15.05 Kaffepause

15.05-15.50 Målstyret kompetenceorienteret matematikundervisning v/ Rune Hansen, lektor, UC Syddanmark

I forbindelse med implementering af en målstyret kompetenceorienteret matematikundervisning skal matematiklæreren kunne forholde sig til forskellige former for mål og målforståelser. Med afsæt i et forskningsprojekt vil oplægget søge at etablere særlige opmærksomhedsfelter for matematiklæreren, når vedkommende arbejder med læringsmål i det matematiske klasserum. Oplægget vil bl.a. problematisere begrebet ”tydelig læringsmål” med udgangspunkt i et kommunikationsteoretisk perspektiv. 

15.50-16.00 Afslutning

Sessioner

1. To-sprogede elever 

Beskrivelse er på vej.

2. Faglig læsning - om at læse med forståelse v/ Michael Wahl Andersen

Forskningen peger på, at der er sammenhæng mellem elevers læsekompetencer og deres fremgang i matematik, især når det gælder problemløsningsopgaver. ”Elementært kære Watson”, fristes man til at sige, men hvad skal man være opmærksom på, og hvordan kan man gribe det an? 

I denne workshop skal vi derfor arbejde med:

  • Hvad vil det sige at læse med forståelse?
  • Hvordan kan man arbejde med læseforståelse i matematik?
  • Hvilke elementer kan være relevante at inddrage, når eleverne skal skabe mening i det, de læser?

3. Skriftlig kommunikation - digitale muligheder v/ Tom Stub Christiansen, konsulent, Professionshøjskolen Absalon/CFU

Beskrivelse er på vej.

4. Matematik og sprog i indskolingen v/ Birgitte Lindhardt, lærer

Der bliver vist og afprøvet en række aktiviteter, som fokuserer på at fremme elevens sprogliggørelse af matematikken. Vi vil bl.a. se på brugen af fagord og førfaglig ord og se på aktiviteter som opøver elev-elevdialogen m.m. 

5. Sprog og kommunikation på mellemtrin og i udskolingen v/ Heidi Kristiansen, lærer

Hvordan får en samtale i matematikundervisningen kvalitet, så eleverne har mulighed for at lære?

Vi vil fordybe os i dette spørgsmål samt spørgsmål som: Hvad kendetegner opgaver og aktiviteter, der giver noget at tale om? Hvordan kan skriftlig og mundtlig kommunikation understøtte hinanden? 'Never Say Anyting a Kid Can Say!' er navnet på en artikel - er det vigtigt? Kan det lade sig gøre? 

Sessionen veksler mellem korte oplæg, diskussioner og arbejde med konkrete aktiviteter til mellemtrin og udskoling, der giver mulighed for samtale i undervisningen.

Cxense Display