Konference 12. oktober på Professionshøjskolen Absalon Campus Roskilde
Fælles om bedre velfærd
Konference om relationel velfærd i Region Sjælland
Velfærd er mere end kroner og øre. Regler og standarder. Processer og skemaer. Velfærd er levede liv. Relationer mellem mennesker. Muligheden for og hjælpen til at leve det liv, man kan og vil.
Derfor har Professionshøjskolen Absalon taget initiativ til konferencen ”Fælles om bedre velfærd”, der samler en lang række spændende mennesker for at dele viden og inspiration om den bevægelse, der tager det alvorligt, at nøglen til bedre velfærd ligger i forståelsen og anerkendelse af det, der sker mellem mennesker. I relationerne. Mellem de fagprofessionelle. Mellem de fagprofessionelle og borgere. Og ikke mindst borgerne imellem.
Konferencen omhandler alle de store velfærdsområder på tværs af fag og sektorer, så du som deltager kan få inspiration fra andre fag og sektorer og bidrage til udviklingen af relationel velfærd sammen med et bredt udsnit af velfærdsdanmarks aktører.