Del

Oplæg, rundvisning og brobygning for ungdomsuddannelser

Som HF-klasse, VUC-klasse eller gymnasieklasse har I mulighed for at få besøg af Absalon eller besøge et af vores 7 campusser.

Vi har et korps af studerende fra alle uddannelser og alle campusser, der gerne fortæller om livet som studerende på Absalon, om deres uddannelse, om baggrunden for valg af uddannelse og om livet som studerende. De vil også meget gerne vise jeres elever rundt på deres campus eller deltage i et online oplæg.

Kontakt brobygningskonsulent Berit Rosenkilde for at aftale nærmere: bero@pha.dk eller 72481846

Nedenfor kan du se de forløb, vi kan tilbyde din klasse. Vi anbefaler at du kontakter os i god tid, inden du eventuelt planlægger et forløb.

Rundvisning og oplæg på et at vores 7 campusser

Som klasse/hold kan I komme på besøg på et af vores 7 campusser. I vil kunne få en rundvisning, møde nogle studerende, høre om nogle af Absalons 13 uddannelser og om livet som studerende. Det er Absalons studenterambassadører, der står for rundvisning og oplæg.

Hør om uddannelserne, studieliv og tal med de studerede om deres hverdag som studerende. Rundvisning og oplæg tager ca. 1-2 timer (efter hvad der passer jer).

Kontakt brobygningskonsulent Berit Rosenkilde bero@pha.dk for at høre nærmere.

 

Oplæg om Absalons uddannelser på jeres ungdomsuddannelse

Vi kommer gerne ud på jeres ungdomsuddannelse for at fortælle om vores uddannelser og campusser.

Det er Absalons studenterambassadører, der står for oplæg. Hør om uddannelserne og om livet som studerende. Oplæg og efterfølgende snak med de studerende tager ca. 1 time (afhængig af program). 

Oplæg kan kombineres med en informationsstand i jeres kantine, hvor der er mulighed for at spørge ind til de enkelte uddannelser, få informationsmaterialer og tale med de studerende.

Kontakt brobygningsmedarbejder Berit Rosenkilde bero@pha.dk for høre mere og nærmere aftale.

Faglig brobygning

I løbet af året har vi mulighed for at invitere gymnasieklasser indenfor på udvalgte uddannelser, og vi kan også i nogle tilfælde rykke ud på jeres institution fysisk eller online. 

Læs mere her