Ergo’er arbejder med mennesker på en kreativ måde

Nok er ergoterapeuterne samlet i én enhed i stueetagen på Slagelse Sygehus, men alligevel har de vidt forskellige specialer rundt på hele sygehuset. Karoline Juel arbejder meget med genoptræning af hånd og albueskader, mens Julie Risager arbejder med de problemer, som patienter med KOL rammes af.

Jeg synes nærmest, jeg går hjem hver dag og har lært noget. Jeg føler hele tiden, at jeg udvikler mig.

”Jeg synes nærmest, jeg går hjem hver dag og har lært noget. Jeg føler hele tiden, at jeg udvikler mig,” siger Julie Risager om sin dagligdag som ergoterapeut på Slagelse Sygehus. Ligesom Karoline Juel har hun arbejdet på sygehuset, siden hun blev færdig med sin uddannelse på Absalon i Næstved i januar 2019.

En ergoterapeuts job kan have meget forskelligt indhold alt efter, om man arbejder i et træningstilbud i en kommune, på et sygehus, offentligt eller privat. Uddannelsens omdrejningspunkt er håndtering af dagligdagsaktiviteter, men når ergoterapeuterne kommer i job, specialiserer de sig yderligere.

Karoline Juel har specialiseret sig indenfor håndterapi, og til formiddag havde hun to patienter med muskel og nerveskader. Her arbejdede hun blandt andet med at få styr på urolige nerver og med at vække sovende nerver igen.

”Man skal prøve at tænke kreativt i forhold til at træne forskellige rutiner. Har en borger svært ved at holde på en gaffel, er der mange måder at træne pincetgreb på. Hvis det er mænd, bliver de ofte mere motiverede, hvis de skal samle søm op, end hvis det er små pinde,” forklarer Karoline Juel.

Hun træner med ambulante patienter, som kommer til genoptræning på sygehuset og udvikler genoptræningsprogrammer, der sendes til borgernes kommune. Som ergoterapeut arbejder hun klientcentreret med patienterne, og det er vigtigt, at træningen giver mening for den enkelte.

Genoptræner det svækkede

Julie Risager har også specialiseret sig efter sin uddannelse. Blandt andet har hun lært meget om dysfagi og trykpuder. Hun arbejder meget indenfor det medicinske speciale med borgere, der har funktionsnedsættelse som følge af en sygdom. Det kan for eksempel være KOL- eller hjertepatienter, der kommer med problemer som åndenød, faldtendens og dysfagi.

”Jeg ser patienterne lave hverdagsaktiviteter, som at vaske sig og spise, for at vurdere deres genoptræningsbehov. Tit fortæller de selv, hvad de gerne vil træne. Det handler om, hvad borgeren selv synes er nødvendigt for at kunne klare sig selv derhjemme. Det kan være, at armkræfterne er blevet svækket, så laver vi en genoptræningsplan for det.

Planerne sendes til hjemkommunerne, hvor patienterne starter deres træning,” siger Julie Risager, der næsten ved et tilfælde opdagede ergoterapeutuddannelsen.

”Egentlig troede jeg, at jeg skulle være fysioterapeut, men kort inde ansøgningsfristen opdagede jeg ergoterapeutuddannelsen. Jeg læste om den, tog chancen og søgte ind. Jeg blev sindssygt vild med den måde at hjælpe mennesker på og fandt ud af, at jeg var rigtig god til det,” fortæller hun.

Karoline Juel fik kendskab til ergoterapeutuddannelsen gennem et tidligere job. Hun var i gang med at afslutte en kontoruddannelse, da hun startede på studiet. Nu har hun dog fundet sit felt, og måske vil hun bygge ovenpå de allerede erhvervede kompetencer.

Men lige nu handler det om at få erfaring. Helst inden for sygehusområdet. Julie Risager indsamler også erfaring, og vil også gerne prøve at arbejde i en kommune. Hun kunne også godt forestille sig at blive selvstændig engang ude i fremtiden.

Karoline Juel og hun er enige om, at de er kommet til ergoterapeutfaget for at blive. Derfor synes de også, at det er vigtigt at få udbredt kendskabet til uddannelsen. Så flere vælger ergoterapeutuddannelsen, der er perfekt, hvis man vil arbejde med mennesker på en kreativ måde.