Del

Om Find2learn

Find2learn er en app, der kobler læring med bevægelse

Find2learn er et GPS-styret løb med et fagligt indhold, som den enkelte lærer eller pædagog selv kan definere. Find2learn taler ind i skolereformens fokus på aktivitetstid, understøttende undervisning, læring i bevægelse og understøtter samarbejdet mellem lærere og pædagoger.

Med Find2learn kan du bringe interaktivitet, bevægelse og læring i spil inden for alle fag

Et læringsværktøj med faglige temaer for alle klassetrin.

Find2learn kan bruges i undervisningen på alle klassetrin. På sigt vil du, når du abonnerer på Find2learn, via denne hjemmeside få adgang til en opgavebank, som løbende vil blive opdateret med faglige temaer, vejledning og læringsmål, delt op på fag, indskoling, mellemtrin og udskoling. Så du kan nemt blive inspireret og dele viden. Opgavebanken vokser konstant, i takt med at konsulenter, lærere og pædagoger lægger opgaver og ruter ind i opgavebanken.

I bevægelse

Med Find2learn kan elever færdes i uderummet i kendt eller ukendt terræn, afhængig af aldersgruppen. Der er her fokus på kroppen, dens muligheder og på, at eleverne skal samarbejde om at finde poster og løse konkrete faglige opgaver.

 

 

Find2learn udfordrer skoleelever både kognitivt og fysisk

I natur og kultur

Med Find2learn kan elever udforske natur og kultur, og samarbejde om forskellige, relevante opgaver inden for de enkelte fag. Fokus er på elevernes samarbejdsevne, på interaktivitet og på at løse opgaver i natur eller kultur.

Kollaborativt

Med Find2learn kan elever samarbejde om forskellige faglige opgaver i mindre grupper. Opgaverne og ruterne kan planlægges, så eleverne løser delopgaver, som de efterfølgende skal samarbejde om at løse i fællesskab med hele klassen eller med andre grupper af elever.

Video
Se hvordan Find2learn kan bruges i undervisningen

Find2Learn trin for trin

Illustrationer af Draw2Think

Cxense Display