Gå til hovedindhold

Kompetencetilpasningsforløb

Logo

Seminardag den 18. november 2022

Hvad skal der til for at sikre, at flere unge og voksne søger og gennem­fører regionale STEM-uddannelser ?

Kompetencetilpasningsforløbene skal kvalificere den enkelte til at blive optaget på og følge en videregående naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse.

Målet er at kompetencetilpasningsforløbene skal kvalificere deltagerne til at uddanne sig inden for det naturvidenskabelige og tekniske felt.

Kompetencetilpasningsforløbene er rettet mod voksne, som efter en periode på arbejdsmarkedet ønsker at tage en videregående uddannelse. Deltagernes baggrund kan for eksempel være en ungdomsuddannelse med et par år på bagen eller en teknisk eller naturvidenskabelig erhvervsuddannelse.

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon, VUC Storstrøm, Nordvestsjællands HF og VUC, HF og VUC Roskilde, HF & VUC Klar samt Zealand Sjællands Erhvervsakademi.

De seks uddannelsesinstitutioner samarbejder om sammenhængende kompetencetilpasningsforløb med en række elemeter rettet mod uddannelsesinformation, karriereguidning, moduler med faglig opkvalificering og mentorordning.

Projektet arbejder med forskellige indsatser:

  • Orientering mod uddannelse –fokus er her motivation, orientering og beslutning om uddannelse inden for det naturvidenskabelige og tekniske felt og indsatserne er for eksempel brobygning, inspirationsforløb og vejledning.   
  • Klargøring – projektet arbejder her med forløb rettet mod at klæde deltagerne på til at blive optaget på en specifik uddannelse inden for det naturvidenskabelige og tekniske felt. Det kan for eksempel være særlige talentforløb eller suppleringsforløb rettet mod naturfaglige udfordringer, studie- og læseteknikker eller teknologi- og laboratoriepraksis.
  • Efterværn - dette element er rettet mod fastholdelse i uddannelse og fokusere på understøttende aktiviteter efter deltagerens optagelse på en videregående uddannelse. Indsatserne kan for eksempel være mentorordninger, brush-up forløb eller faglige støtte-kurser tilpasse de enkelte uddannelsers særlige behov.

Ambitionen er at sikre en realistisk vej for voksne ind i de videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser i Region Sjælland inden for bioøkonomi, naturvidenskab, teknik, proces, produktion og automation. Kompetencetilpasningsforløbet bliver derfor målrettet de regionale videregående uddannelser som for eksempel diplomingeniøruddannelsen bioteknologi, bioanalytiker, sygeplejerske, produktionsteknolog, procesteknolog samt laborantuddannelsen.

Kompetencetilpasningsforløbet etableres så det samtidigt er muligt at have et job eller følge forløb på ungdomsuddannelser, f.eks. HF eller enkeltfagsforløb. Desuden vil modulerne blive organiseret fleksibelt, så der tages hensyn til deltagernes geografiske forankring. Det betyder for eksempel at en del af de moduliserede forløb tilbydes digitalt eller udbydes som korte kurser.

For deltagelse i kompetencetilpasningsforløb på VUC'er kontakt:

VUC Storstrøm: 

Anna Jørholt

AJO@vucstor.dk

Nordvestsjællands HF og VUC:

Heidi Mortensen 

hem@nvsvuc.dk  

HF og VUC Roskilde:

Lis Rydahl Eilertzen 

RLE@vucroskilde.dk

HF & VUC Klar:

Lisbeth Lisbeth Thingstrup 

lt@vucklar.dk  

Fakta

Projektejer: Professionshøjskolen Absalon. 

Partnere: VUC Storstrøm, Nordvestsjællands HF og VUC, HF og VUC Roskilde, HF & VUC Klar samt Zealand Sjællands Erhvervsakademi.

Projektet støttes med i alt godt 20.8 mio. kr. fra Region Sjælland, Vækstforum Sjælland samt Den Europæiske Socialfond.

Projektperiode: 010118-311222

Kontaktperson

Michael Christiansen (chri)

Chefkonsulent
Centre for Engineering and Science
Kalundborg