Del

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Projektet er i øjeblikket et afsøgende forprojekt, der tager udgangspunkt i en målsætning om at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at vende tilbage til kriminalitet formindskes, hvis de løsladte er i stand til at forsørge sig selv og indgå på arbejdsmarkedet.

Projektet søger at udvikle nye veje til at realisere denne målsætning gennem inddragelse af den offentlige sektor, private virksomheder og civile organisationer i samskabelsesprocesser. Projektet undersøger både, hvordan de forskellige offentlige instanser kan samarbejde bedre og ikke mindst, hvordan de private virksomheder og de frivillige organisationer kan indgå i frugtbare samarbejder. I projektet bliver borgeren en samskabende part i udviklingen af løsninger, som giver mening for den enkelte borger. Den grundlæggende antagelse er her, vigtigheden afer at fokusere på de ressourcer og kompetencer som (tidligere) indsatte selv har og bringe dem i spil på frugtbare måder.

Projektet gennemføres således som et participatorisk aktionsforskningsprojekt med et overordnet ønske om at udvikle praksis, og hvor visom forskere indgår i skabelsen af succesfulde forandringer gennem skabelsen af forandringsprocesser, hvor de involverede aktører er med til at definere problemerne og definere og afprøve nye veje.   

Samarbejdspartnere

•       Direktoratet for Kriminalforsorgen

•       Jyderup Fængsel

•       Guldborgssund kommune

•       Nichlas Permin Berger – KORA, PhD

•       Helle Hygum-Espersen

•       Catharina Juul Kristensen – RUC Institut for samfundsvidenskab og Erhverv, PhD

Forskning og udvikling til gavn for praksis og uddannelse

Forskningsprojektets intention om at bidrage til forandring har et lokalsamfundsperspektiv. Projektet tager afsæt i fængslet i Jyderup samt to-tre andre tilknyttede kommuner.

Forskningsprojektet bidrager med faglige kvalificerende modeller til brug i lokalområder/ kommuner, der bl.a. skal i gang med en forberedelse til at åbne et nyt fængsel. Konkret samarbejdes med Guldborgssunds kommune.   

Projektet har et uddannelses- og kompetenceudviklingsperspektiv for socialrådgiverstuderende på Professionshøjskolen Absalons socialrådgiveruddannelse samt relevante professionelle i kriminalforsorgens regi, eg. fængselsbetjente, jobcenterkonsulenter og andre aktører, der arbejder med kriminalitet inden for det sociale felt. Således skal projektet være medskabere i etableringen af et fælles vidensgrundlag på tværs af professioner, udvikling af modeller og arbejdsredskaber til brug i både i uddannelse og praksisudvikling.

Til grunduddannelsens overbygning udvikles bl.a. et valgmodul med fokus på: ’Kriminalitet, fængsling og forebyggelse’. Hertil udvikles et diplommodul i efter- og videreuddannelsesregi, ligesom både bachelorstuderende og socialrådgivere løbende inddrages i forskningsprojektet. 

Projektleder:

Charlotte Rosenberg, Lektor, Ph.d.

Projektet løber fra:

Projektet er et treårigt projekt med start ultimo 2016-ultimo 2019. 

Projektet er i Professionshøjskolen Absalon forankret i:
FoU-miljøet ”Beskæftgielsesindsats for udsatte voksne” er forankret i Center for Socialt arbejde og Forvaltning

Cxense Display