Del

Center for sygepleje

Ulighed i sundhed

Forskningsmiljøet "Ulighed i sundhed" tilstræber at reducere den voksende ulighed i sundhed ved at skabe ny viden om betingelser for sundhed og sygdom.

Der arbejdes ud fra et holistisk sundhedsperspektiv med en bred vifte af sundhedsrelevante fagligheder. Eksempelvist har epidemiologisk forskning afdækket betydelige spredninger og korrelationer mellem fx sygdomsforekomster og sundhedsadfærd, der knytter sig til væsentlige kendte demografiske faktorer såsom køn, alder, ægteskabelig og økonomisk status, seksuel orientering, race/etnicitet og lignende kategorier. Desuden har forskning i kapacitets- og relationsopbygning (community based health) også vist sig effektiv i forhold til at reducere den voksende ulighed i sundhed.

Ulighed i sundhed er et klassisk forskningstema indenfor forskellige videnskabsteoretiske retninger, der omfatter naturvidenskabelig evidensbaseret viden, men i særdeleshed også omfatter sundheds- og samfundsvidenskab, sociologi, pædagogik og politologi. I store dele af den politiske verden og også af World Health Organisationen WHO er ulighed i sundhed beskrevet som et problem, der kræver handling.

Forskningen i satsningen er rettet mod forandringsprocesser i det moderne hverdagsliv og de sociale betingelser for menneskers sundhed. Forskningen indebærer derfor ofte participatoriske og anvendelsesorienterede tilgange. Der forskes i sundhed som statslig, regional og kommunal politik, som institutionel praksis og som møde med patienterne og borgerne.

Formål

  • At skabe ny viden og udvikle forskningen i sygepleje
  • At skabe forskningssamarbejder og netværk for forskning i sundhed regionalt, nationalt og internationalt
  • At bidrage med kvalitative og kvantitative studier af sundhed, der styrker uddannelsen af fremtidens velfærdprofessioner
  • Gennem forskningsprojekter at skabe anvendelsesorienteret forskning og praksis ’impact

Forskningen tilstræber at skabe ny viden om betingelser for sundhed, om sundhedspolitikker, om hverdagsperspektiver og om innovation i sundhedsindsatsen for dermed at styrke refleksion og 'håndterbarhed’ og at bidrage til både professionsudvikling og til uddannelse af fremtidens velfærdsprofessioner.

Gennem en anvendelsesorienteret forskningstilgang er der fokus på forandringsprocesser, hverdagsliv og også de sociale faktorer, der betinger menneskers sundhed. Forskningen indebærer derfor ofte innovative og participatoriske forskningstilgange fx gennem udviklingsprojekter med fokus på dels samskabelse med eksterne parter på tværs af sektorer og fagligheder, men også på intern kompetenceudvikling og på inddragelse af studerende i forskning.

I forskningsmiljøet har vi følgende prioriterede retninger:

Sundhedsfremme og forebyggelse

Forskningsområdet omfatter forskning i sundhed og sundhedsfremme som statslig, kommunal og regional politik, planlægning og strategi, som institutionel praksis og som møde med patienterne og borgerne.

Kommunerne spiller en stadig større rolle som en del af det samlede sundhedsvæsen, og det sætter større fokus på tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde. Ulighed i sundhed og særligt spørgsmålet om ressourceforbruget i det danske sundhedsvæsen er et højt prioriteret politisk område. Der peges især på løsningsmuligheder inden for ret forskellige områder såsom telemedicinske løsninger, samskabelsesprocesser og tværprofessionelt samarbejde, men der er også kommet politisk fokus på styrkelse af lokalsamfundet i hele landet.

Socialsygepleje og psykiatrisk sygepleje

Projekter i retningen har fokus på opbygning af vidensgrundlaget i forhold til sygepleje til udsatte og sårbare personer. Forskningen tilstræber at identificere underliggende mekanismer, der skaber og opretholder disse faktorer, endvidere søger satsningen at bidrage til at identificere nye måder, metoder og værktøjer inden feltet. Udsathed som begreb kan adresseres via en målgruppeorientering eller adresseres via et fokus på de betingelser, der skaber udsatheden.

Projekter omhandlende psykiatrisk sygepleje har omdrejningspunkt i spændingsfeltet mellem somatik og psykiatri. Forskningsmæssigt tages blandt andet udgangspunkt i kritisk teori og i institutionel etnografi.