Del

Gå-hjem-møde: Hvordan kan filosofien inspirere dig som leder?

Kom og mød Tommy Kjær Lassen, forfatter til bogen ”Filosofi for ledere. Fordybelse, nærvær og mening i det daglige lederskab”. Tommy vil fortælle om hvordan filosofien kan bruges af ledere i praksis.

Ledelse er ikke en fast defineret rolle, men en situations- og personbestemt konstruktion. Det betyder, at du som leder må bringe dig selv i spil og ikke kun navigere ud fra din professionelle rolle. Det handler blandt andet om at bruge din intuition, dømmekraft og indlevelse i hverdagen.

Filosofi i ledelse er en kongevej til det personlige lederskab. Filosofien kan inspirere dig til en mere undrende tilgang til hverdagen og til at få dig selv mere med i lederskabet på en ’væredygtig’ måde.

Du får blandt andet inspiration til:

  • At træne din undringskompetence og at tænke mere langsomt i en travl hverdag
  • At styrke den menneskelige side af ledelse med fokus på etik, eksistens og dannelse
  • At blive mere personlig forankret i en kaotisk og omskiftelig ledelsesvirkelighed.

Styrk dit personlige lederskab med eksistentielle og etiske pointer fra tænkere som Søren Kierkegaard, K. E. Løgstrup og Hannah Arendt.

Om oplægsholderen

Tommy Kjær Lassen er ekstern lektor på Professionshøjskolen Absalon og underviser på Diplomuddannelsen i Ledelse. Han er ph.d. i ledelsesfilosofi og driver til daglig en konsulentvirksomhed, der arbejder med filosofi i ledelse. Tommy er oprindeligt uddannet cand.theol.

Tommy er desuden forfatter til bogen ”Filosofi for ledere - Fordybelse, nærvær og mening i det daglige lederskab”

Der serveres kaffe, kage og snacks, som kan nydes under foredraget. 






Tilmeld dig her
5. november 2020
16:00 - 17:30

Campus Roskilde
Trekroner Forskerpark 4
4000 Roskilde

Pris: 75,00 DKK

Kontakt

Anne Berit Hesislev

7248 2806, abhe@pha.dk