Del

Maddannelse i dagtilbud

Få en introduktion til hvordan du kan arbejde med maddannelse, måltider og sundhed i dette en-dages introducerende grundkursus for pædagogisk personale i dagtilbud.

Det får du ud af kurset

  • Du erhverver en introducerende og grundlæggende viden om det pædagogisk-didaktiske potentiale ved koblingen af de tre tematikker; maddannelse, måltider og sundhed. 
  • Du bliver introduceret til nyudviklet inspirationsmateriale 
  • Du får sparring på konkrete indsatsområder, som du umiddelbart kan sætte i værk. 
  • Du introduceres til redskaber, der kan understøtte forankring af arbejdet med maddannelse, måltider og sundhed

Fagligt indhold

  • Introduktion til teoretiske og begrebsmæssige rødder for arbejdet med maddannelse, måltider og sundhed; Introduktion til mad- og måltidspædagogik som et udviklingsområde med et pædagogisk grundlag i den demokratiske sundhedspædagogik, samt til hvordan maddannelse kan forstås som en del af en almen dannelsesproces.
  • Introduktion til nyudviklede inspirationsmaterialer og den styrkede pædagogiske læreplan

    • gennemgang og udfoldelse af materialerne
    • hvordan tilrettelægges og organiseres mad- og måltider i daginstitutioner. Potentialer for maddannelse i et sundhedspædagogisk perspektiv

  • Inspiration til indsatser, der umiddelbart kan iværksættes
  • Vidensgrundlag – fra national kortlægning til lokal kortlægning
  • Overgangsperspektiver – mad og måltider som brobygger mellem dagtilbud og skole


Målguppe

Pædagogisk personale i dagtilbud.



Tilmeld dig her
6. november 2019
9:00 - 15:00

Campus Sorø
Slagelsevej 70-74
4180 Sorø

Pris: 1.000,00 DKK

Kontakt

Mette Høgh Stæhr

7248 1438, mets@pha.dk

Cxense Display