Del

Sundhedskommunikation, vejledning og coaching med fokus på patienten som partner

Få styrket dine kommunikative evner i arbejdet med coaching og vejledning af borgeren i henhold til sundhedsrelaterede problemstillinger

Kommunikation har en væsentlig betydning for effekten og kvaliteten af behandlingen – herunder inddragelse og fælles beslutningstagning i situationen. Dette modul omhandler kommunikation med patienten/borgeren, men vil også styrke din kommunikative evne til at kommunikere med andre sundhedsprofessionelle og pårørende.

Modulet fokuserer på sundhedskommunikation, handlekompetence, lærings- og forandringsprocesser i relation til ernæring og sundhedsrelaterede problemstillinger. På modulet arbejder du med vejledning og coaching af specifikke målgrupper, samt vil det blive lagt vægt på, hvordan kommunikationsteorier anvendes i praksis og hvilke kommunikationsformer, der typisk er anvendelige i den enkelte praksissituation. Du vil undervejs træne samtaler og spørgeteknikker.

10 Ects point Valgmodul

Det får du ud af modulet

Når du har deltaget i dette modul, kan du: 

  • varetage kommunikations- og vejledningsopgaver samt coache udvalgte målgrupper
  • håndtere problemstillinger relateret til sundhedskommunikation, vejledning og coaching 
  • indgå selvstændigt i et fagligt og tværfagligt samarbejde, der har fokus på sundhedskommunikation

Fagligt indhold

  • Teori om kommunikative forståelser og sammenhænge
  • Systemisk tænkning
  • Feedback
  • Spørgsmålstyper
  • Coaching som metode
  • Grundlæggende procesforståelse
  • Forandringsforståelse
  • Komplekse velfærdsopgaver og Relationel Koordinering
  • Relationens betydning
  • Perspektivforståelse
  • Ledelsens betydning
  • Læring og forandringsprocesser relateret til individ og grupper
  • Kommunikationsteori relateret til ernærings- og sundhedsrelaterede problemstillinger
  • Mundtlig og skriftlig vejledning
  • Psykologiske, sociologiske og kulturelle aspekters betydning for forståelse af sundheds-kommunikation, vejledning og coaching
  • Vejledningsteori- og metoder relateret til sundhedskommunikation


Modulet er for dig, der

  • ønsker at blive bedre til at kommunikere og opnå en dybere forståelse for, hvad kommunikation kan og betyder i praksis.


Cxense Display