Del

Turismekonference: Hvordan udvikler vi turismen i Region Sjælland?

Hvem er turisterne i Region Sjælland, og hvad vil de have? Hvordan får vi flere turister til regionen? Og hvordan kan virksomhederne målrette deres produkt til de nuværende og fremtidige målgrupper?

Konference for dig der arbejder med turisme i Region Sjælland

På denne konference tager vi temperaturen på turismen i regionen og sætter spotlight på hvad der skal til for at tiltrække flere turister til regionens destinationer, og på hvordan fremtidens turisme ser ud.

Hvad er status og hvor ligger potentialerne?

Kom og få overblik, mød andre turismeaktører og vær med til at præge dagsordenen for turismen i Region Sjælland.

Keynote speakers

Albert Postma
Turismeforsker fra European Tourism Futures Institute i Holland. Han har i en årrække arbejdet med strategisk planlægning og scenarier for at gøre turismen klar til fremtidens udviklinger. Han vil tale om hvordan turismen kan udvikles i forskellige scenarier.

Hilde Bergebakken
Turismekonsulent fra Røros, Norge. Hun vil fortælle om, hvordan den norske by Røros har haft stor succes med at udvikle turismen i samarbejde mellem mange små aktører. 

 

Oplæg

Carsten Rasmussen, Borgmester i Lejre Kommune og næstformand for kommunesamarbejdet KKR på Sjælland. Han vil tale om kommunernes rolle i udvikling af turismen i regionen og komme med sit bud på, hvordan turismen i regionen kan udvikles.

Mads Kragh, direktør for Væksthus Sjælland, som vil tale om udfordringer og potentialer for erhvervsudvikling af turismen i regionen.

Donna Isabella Caroline Sundbo og Ann Hartl, turismeforskere fra Absalon. De giver et portræt af turismen i regionen både set fra udbuds- og aftagersiden.


Cases

Camp Adventure vil fortælle om deres nye Boardwalk og Udsigtstårn på Gisselfeld.

Knuthenborg Safaripark vil fortælle om deres nyeste satsning: Dinosaurskoven.


Mad og oplevelser

Vi kan naturligvis ikke have en turismekonference uden mad og oplevelser. Derfor vil der være traktement i løbet af dagen, og vi arrangerer en networking frokost. 

Der bliver også en guidet VIP tur til det nye Camp Adventure boardwalk og udsigtstårn.

Tilmelding foregår efter ’først til mølle’-princippet. Bemærk: Der opkræves et administrativt ’no show’-gebyr på 500,00 kr.

Tilmelding
30. oktober 2018
9:30 - 15:30

Gisselfeld Kloster
Gisselfeldvej 12A
4690 Haslev

Kontakt

Camilla Vejrum Pedersen

7248 2863, cavp@pha.dk

Cxense Display