Del

100 absalonstuderende assisterer fødevarebranchen på Lolland-Falster

På onsdag den 14. februar mødes godt 100 studerende med forskellige virksomheder i Maribo, hvor virksomhederne skal præsentere en række udfordringer, som de studerende vil arbejde videre med i de kommende måneder. Målet er sammen at skabe udvikling og vækst i fødevareerhvervet.

100 kloge hoveder fra uddannelserne ”Leisure Management” i Nykøbing Falster og Roskilde samt ”Ernæring og Sundhed” i Sorø sætter nu alle kræfter ind for at give sparring til fødevareerhvervet på Lolland-Falster til ny udvikling. Det sker gennem projektet FoodDays 2018, der blandt andet har til formål at supportere virksomheder til udvikling og samtidig give studerende praksis-relevante opgaver. 

Startskuddet til projektet lyder på onsdag, hvor parterne mødes til en stor kick-off i Bangs Have i Maribo, hvor virksomhederne vil præsentere en række udfordringer, som de studerende vil engagere sig i. De studerende vil herefter i perioden frem til den 14. marts udarbejde forslag til projektbeskrivelser, som virksomhederne skal kommentere nærmere på.

Konkret projekt 
Alle projektbeskrivelserne vil blive præsenteret ved en såkaldt ”pitching day” den 14. marts på Absalon i Nykøbing Falster, hvor de studerende får hovedrollen og selv begrunder deres projektforslag og foreløbige arbejde. De vil herefter tage en dialog med virksomhederne, der kan komme med forslag til at ændre projektbeskrivelsen, så den bedst muligt matcher de udfordringer, som virksomheden oplever.

Konkurrence
Efter ”pitching day” får de studerende nogle uger til at gennemføre deres projekter, der til sidst i perioden skal fremstilles for et dommerpanel, der præmierer de bedste. Den endelige deadline for aflevering er lidt før den endelige slutkonference – ”solution day”. Den finder sted onsdag den 9. maj på Absalon Campus Nykøbing F, hvor dommerpanelet vil præmiere de projekter, der har det bedste materiale i forhold til at sikre innovation og udvikling i virksomheden. Priserne vil så blive givet inden for to forskellige områder ”Branding og marketing” og ”Produktudvikling”. 

Videnbroer til fremtidens medarbejdere
Michael Christiansen fra Absalon Ernæring og Sundhed er tovholder for indsatsen, som han ser et stort potentiale i, når det gælder udvikling i virksomhederne.

”Arbejde i praksis er noget af det mest motiverende for studerende, så vi er sikre på, at de vil finde frem til nogle rigtigt spændende projekter, som der vil blive samarbejdet om efter den 9. maj også. Vi forestiller os, at arbejdet kan fortsætte i praktikophold til efteråret, og måske vil nogle af de studerende bruge forløbet i deres bacheloropgaver også – det handler om at udvikle partnerskaber med virksomhedernes udfordringer i centrum - og opbygge videnbroer mellem virksomheder og de studerende – deres fremtidige medarbejdere” , siger han.

Arrangementet BootCampDay afholdes på Bangs Have, Bangshavevej 23, 4930 Maribo. Der er adgang for de tilmeldte virksomheder og studerende samt pressen efter aftale.

Fakta
- Projekterne kan eksempelvis andet handle om: Forretningsudvikling inden for nye produkter og superfoods, afdækning af markedspotentialer for ressourceeffektivitet og genanvendelse af rest -og spildprodukter, Udvikling af lokale specialiteter, Udvikling af convenience produkter, Udvikling af turist - & gastrooplevelser samt udvikling af virksomhedens forretningsmodel.
- Blandt de deltagende virksomheder er Bandholm Frugtplantage, Helsetek, Sakskøbing Madhus samt Restaurant Gonzales Feilberg. 
- Indsatsen er organiseret i en bred partnergruppe  Professionshøjskolen Absalon, Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune (EU-Benefit for Regions (B4R);  Vækstaftaler i region Sjælland ViiRS & Connecting Zealand / Agro Business Park
- Du kan se mere om projektet her: indd.adobe.com/view/61cb9f1f-4f2f-4993-989a-a316db85f0e1

Yderligere information
Michael Christiansen, Vækstaftale 2 – projektleder for Absalon & Projektleder på Ernæring og Sundhedsuddannelsen, 72481582, chri@pha.dk 

Tema: Demokrati under udvikling
Undervisningsministeriet har igangsat en national kampagne om fællesskab, demokrati og medborgerskab, som løber i 2018 med en temauge i uge 12.
Deling af seksuelt krænkende videoer og billeder - tema til udskolingen
Vi har samlet en række materialer og temasider, som du kan bruge til arbejdet med billeddeling og grænser i udskolingen.
Leisure studerende arrangerer motionsløb i Roskilde på søndag
På søndag den 18. februar bliver der mulighed for at opleve et leisure-arrangement i praksis i Roskilde, hvor et ”Vinterløb” til fordel for…
Gratis videnspakke om IT og Inklusion
IT er et utroligt godt redskab, når man skal skabe inklusion i skolen, og nu stilles en gratis pakke med nyttige redskaber til rådighed for alle…
Cxense Display