Del

Absalon blev fejret med konfettikanoner og kæmpebanner

Absalon gik foran med en god uddannelse – og han skabte udvikling. Derfor blev Professionshøjskolen Absalons nye navn taget godt imod i dag, da de studerende på Campus i Nykøbing Falster afslørede et nyt slogan for campus.

Fredag den 8. september blev i Nykøbing Falster dagen, hvor de studerende for alvor skulle fejre, at Absalon var blevet en del af deres nye identitet. Et kæmpe banner var rullet sammen øverst ved hovedbygningen, mens studenterrådets formand Kamilla Westphalen bød velkommen og fortalte forsamlingen om, hvorfor Studenterrådet har taget initiativ til at fejre Danmarkshistoriens måske største helt og forbillede. Hun fremhævede, at Absalon er et godt forbillede i forhold til både uddannelse og udvikling. Så vidt vides er han Danmarks første universitetsstuderende, og så er han kendt for at skabe tryghed, udvikling og vækst i Danmark. 

Så da banneret det nye campus-slogan blev afsløret på banneret, ramte det ret præcist den kobling, de studerende ser mellem campus og Absalon: 

Mere end et navn
Et campus til gavn”

Begejstringen var derfor stor, da banneret var rullet ud, og konfettikanonerne var skudt af, så klapsalverne kunne begynde.

En af ankerpersonerne bag projektet er Linda Hallengreen, der er adjunkt på sygeplejerskeuddannelsen. Hun fortæller, at der er blevet brugt omkring 50 timer på at producere banneret, og at det kun har været muligt takket være solid hjælp fra både studerende og dygtige håndværkere i Facility Service. Banneret afspejler de fire uddannelser, der findes på campus i Nykøbing: Pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og Leisure Management. Netop Lesure Managementuddannelsen har været central i udformningen af den lille event, da de studerende her netop arbejder med design af oplevelser og events.  

Planen er nu, at banneret skal gemmes til festlige begivenheder for at mindes den dag Absalon blev æret for første gang på Campus i Nykøbing. Fejret, fordi han var et historisk forbillede, der passer godt ind i fremtidens velfærdsuddannelser – og i det velfærdssamfund, som campus i Nykøbing ønsker at være til gavn for. 

Du kan se billeder her

Studerende og Søren Pind talte om tid til relationer
Tid til relationer og medmenneskelig kontakt blev omdrejningspunktet for diskussion, da Uddannelses og forskningsminister Søren Pind i dag valgte at…
Diplomforløb hjælper borgere med livstruende sygdom
Et team af sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter i Solrød Kommune inddrages i år i et forløb, der skal…
Palliativt diplomforløb samlede sundhedspersonalet
Sygeplejerske Louise Bang og fysioterapeut og Rie Svensson er blevet bedre til at arbejde sammen om at hjælpe borgerne og pårørende efter et…
Absalon skal undersøge pædagogers rolle i undervisningen
Pædagoguddannelsen i Absalon står i spidsen for et projekt mellem UVM og BUPL om Pædagoger mellem skole og fritid.
Spot på billedkunst
Få rystet spindelvævene ud af undervisningsplanen med tre forskellige billedkunstkurser for lærere og pædagoger i februar, marts og april 2018.
Cxense Display