Del

Styrket patientsikkerhed gennem fælles uddannelser

Ved at udbyde fælles uddannelser til sundhedsprofessionelle vil Absalon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed styrke patientsikkerheden for borgerne i Region Sjælland og sammen bidrage til et bedre sundhedsvæsen.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Professionshøjskolen Absalon har indgået et nyt samarbejde. Formålet med samarbejdet er at udvikle og styrke patientsikkerheden for borgerne i Region Sjælland og sammen bidrage til et bedre sundhedsvæsen.

Kommunerne i fuld gang med styrke arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. I den forbindelse er der identificeret et behov for at styrke kompetenceudviklingen. Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Professionshøjskolen Absalon udbyder derfor i samarbejde en række moduler om Forbedringsmodellen til medarbejdere og ledere i sundhedsvæsenet.

Direktør for sundhed og social Daniel Schwartz Bojsen glæder sig over samarbejdet:

”Vi glæder os til at være med til at sætte endnu mere fokus på patientsikkerheds- og forbedringsarbejde til gavn for borgerne i Region Sjælland. Vores samarbejde starter på efter- og videreuddannelsen, og vi ser frem til at tage erfaringer med ned på grunduddannelsen. På den måde kan vi være med til at sikre, at patientsikkerhed og forbedringsarbejde er kompetencer som nyuddannet personale tager sig med ud i mødet med borgerne”.

Forbedringsmodellen er bredt anerkendt og udbredt i sundhedssektoren. Det er en praksisnær model til at skabe varige forbedringer til gavn for borgerne. Det kan eksempelvis være reduktion af tryksår, fald og medicineringsfejl.

Forbedringsmodellen kan bruges til at udvikle, afprøve, tilpasse og implementere indsatser, der forbedre patientsikkerheden. Ideer kan blive til mere systematiske arbejdsgange, der sikrer, at borgerne får den rette behandling hver gang.

Videdirektør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Vibeke Rischel glæder sig også til samarbejdet:

”Der er et stort potentiale for at udvikle det sammenhængende sundhedsvæsen til gavn for borgerne, og der er brug for et større udbud af kompetenceudviklingen inden for patientsikkerheds- og forbedringsarbejde, hvis vi skal kunne imødekomme dette. Samarbejdet mellem Absalon og Dansk Selskab for Patientsikkerhed en virkelig god mulighed for at sætte mere fokus på patientsikkerhed- og forbedringsarbejde på uddannelserne – først på efter- og videreuddannelsen og sidenhen på grunduddannelserne.”

 

FAKTA
I efteråret 2019 udbydes modulet: Forbedringsmodellen del 1 – Introduktion til hvordan man bruger Forbedringsmodellen i praksis - læs mere om modulet her

I samarbejde med:

Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Cxense Display