Del

Absalonforskning: Styrket fokus på pædagog-forældresamarbejdet

Et forskningsprojekt fra Professionshøjskolen Absalon har undersøgt nye tendenser for samarbejdet mellem pædagoger og forældre i daginstitutioner.

De fleste i dag mener, at tidlig læring er central for børn, og at pædagoger og forældre er vigtige for barnet. Men hvad betyder dagsordner om tidlig læring egentlig for pædagogers og forældres samarbejde? Hvad rører sig i ind- og udland om emnet? Hvilke roller tager pædagoger og forældre i samarbejder i forskellige daginstitutioner, og hvad forventer de af hinanden?
De spørgsmål er undersøgt i forskningsprojektet: Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde. Det er der blandt andet kommet en podcast og et diskussionsoplæg til pædagoger, forældre og ledere ud af, som de kan bruge i institutionerne til at drøfte, hvor de er på vej hen med deres praksisser for samarbejde, sådan som de er udviklet lokalt. 

Pædagogers roller i forældresamarbejde 
I spidsen for forskningen står docent Lene S. K. Schmidt fra Center for Pædagogik på Professionshøjskolen Absalon. Sammen med lektor Kit Stender Petersen, kollegaer i pædagoguddannelsen og pædagogstuderende er frembragt en stor mængde af viden, der giver et indblik i de nyere perspektiver, der er i politikker og praksisser på pædagogers og forældres samarbejde. Det er baseret på studier af politiske dokumenter i ind- og udland, deltagerseminarer for pædagoger, forældre og ledere fra fem daginstitutioner fra tre kommuner og praksisstudier i to af institutionerne. 

I projektets studier af alt - fra dokumenter på højeste niveau fra OECD og EU - til dansk sammenhæng - ses - hvordan der er et øget fokus på at skabe læringsmiljøer i både daginstitution og hjem. F.eks. når familiers og børns hjemlige miljø bliver kaldt for hjemmelæringsmiljø. Det fokus skaber andre forventninger til pædagoger og forældre om at arbejde med børnenes læring både i hjemmet og institutionen. Det kan man høre Lene S. K. Schmidt fortælle om i den podcast, som journalister for Børn og Unge har lavet om projektet, og hvor nogen af de spørgsmål de tendenser rejser behandles. 
Spørgsmålene lyder eksempelvis: ”Hvad kan det betyde for pædagogers roller, hvis de skal vejlede forældre i at skabe læringsmiljøer i en hjemlig kontekst, hvor de ikke selv er til stede? Hvad vil det betyde for pædagogers og forældres roller indbyrdes og i forhold til barnet?” Spørgsmålene ses også i det diskussionsoplæg, som forskere og deltagere har udviklet i forbindelse med forskningsprojektet. Det er også belyst i projektets forskningsrapport - og i interviews til fag- og dagspresse. 
I forhold til. at pædagoger arbejder rundt om i landet i forskellige lokalmiljøer - og dagligt møder mange forskellige familier, børn og situationer - er der brug for at medtage institutionernes lokale forhold, når praksis udvikles i forhold til nye krav og tendenser. Det kan det omtalte diskussionsoplæg også bruges til. 

Store og små politikker for pædagog- forældresamarbejdet
Det er ikke kun i de flotte politiske festtaler om styrket pædagog- forældresamarbejde at normer og værdier kommer til udtryk. Det kommer også til udtryk helt ude på “blå stue”, når mor og far eksempelvis får udleveret en forældrepjece, der beskriver, hvordan vi hilser på hinanden hver morgen, om forældre må bruge mobiltelefoner i institutionen, og at de skal huske vanterne til børnene. For at komme tættere på dialogen har pædagogstuderende været involveret i den del af projektet. På deres studiedage for deres anden praktik har de indhentet forældrepjecer til formålet. Sammen med Lene S K. Schmidt - og en håndfuld af deres andre undervisere - har de studerende arbejdet med et fokus på samarbejdet set fra forskellige aktører – i denne forbindelse især pædagoger og forældre. Disse pjecer og drøftelser er en del af grundlaget for forskerens senere analyser i forskningsrapporten. 
Projektet understreger behovet for, at både pædagoger får mulighed for at navigere mellem de mange, forskellige normer og værdier, som præger de samarbejder, de har med forældrene. Hvad gør de, hvis forældrene oplever, at børnene ikke får nok plads til leg, eller at der ikke sker nok læring - eller der er bekymring for deres trivsel? Og hvordan kan der gives plads til, at forældre jævnligt har andre perspektiver og oplevelser end de institutionelle af, hvordan barnet er, og hvad det behøver. 

Forskellige tilgange i institutionerne 
Lene S. K. Schmidt har i projektet set, at der er meget stor forskel på, hvordan institutionerne griber forældresamarbejdet an. Der er forskelle på, hvordan pædagogisk praksis ser ud i forskellige daginstitutioner, når pædagoger og forældre gerne vil skabe en god hverdag, hvor børnene trives, lærer, leger og udvikler sig osv.  Forældresamarbejdet og den pædagogiske hverdag for børnene i institutionerne kan have et meget forskelligt udtryk i hverdagen, fortæller hun: 
"Et eksempel kan være en stor offentlig institution, hvor pædagoger arbejder med børnene i storebørnsgrupper, og stuen er indrettet nøje med alfabeter og tal med børnenes senere skolestart for øje - og der er ugentlige opgaver for børnene. Til daglig er forældrene her først og fremmest involveret gennem aflevering og afhentning, logbøger og digitale kanaler - og lejlighedsvist ved særlige arrangementer. Det kan fx være som publikum til en ”dimensionsfest”, som holdes, når børnene skal til at gå i skole, og som både pædagoger og børn ser frem til og forbereder længe før den finder sted", siger hun og fortsætter: 
"Et andet eksempel kan være en privat, lille og forældredrevet institution, hvor pædagoger har vægt på at børnene dagligt får forskellige forslag til pædagogiske aktiviteter som de i et vist omfang selv vælger mellem, og naturen bruges til at færdes i og finde fx et skelet fra et dødt dyr eller fange vanddyr i et vandløb - og ind imellem studere det nærmere i børnehavens bøger. Her forventes forældrene at engagere sig i børnenes dagligdag i institutionen. De kommer ind imellem og er med på forskellige tidspunkter af dagen, og de deltager jævnligt i fælles, sociale arrangementer, fodrer i skiftende arbejdshold børnehavens dyr i weekender og meget andet".
Selvom tilgangene er meget forskellige i begge institutioner, er pædagoger optaget af at skabe relationer til forældre og af at forberede barnet til den dag, hvor det ikke længere er børnehavebarn. Flere af projektets pædagoger, forældre og ledere fremhæver, at daginstitutioner er et tilbud med forældrebetaling. I den private institution, som er et tilvalg for forældrene, kan den også ses som en modreaktion, når de oplever at et f.eks. læring i alle aktiviteter eller skolen bliver for entydig, og de ikke finder, de kan få nok indflydelse på det samarbejde, der foregår. Der er forældre, der fortæller, at de har fravalgt det offentlige tilbud - og valgt et tilbud, hvor de oplever de har større indflydelse på, hvad samarbejdet skal handle om. 

Podcasts og rapport
Aktuelt bidrager projektet både via forskningsrapport, podcast, interviews til fag- og dagspresse og diskussionsoplæg til den aktuelle debat om, hvad formålene med pædagog- og forældresamarbejde skal være. Lene S. K. Schmidt glæder sig til at arbejde videre med emnet. Der er mange vinkler, som der er brug for mere viden om, når pædagoger og forældre skal til at samarbejde om småbørn på nye måder - for der vil helt sikkert komme et stort behov for forskellige løsninger på, hvordan pædagoger og forældre udformer samarbejdet alt efter forskellige børn og behov. 

Fakta
Projektleder: Docent Lene S. K. Schmidt, Professionshøjskolen Absalon
Projektets øvrige deltagere: Lektor Kit Stender Petersen, Professionshøjskolen Absalon. Lektorer, adjunkter og studerende i pædagoguddannelsen har indgået i projektet og bidraget via studiedage for praktik, udvalgte moduler og klynger om de studerendes egne bachelorprojekter. 

For nærmere information om projektet kontaktes projektleder Lene S. K. Schmidt: lesc@pha.dk  

Projektet kombinerer metoder
Et policy studie af udvalgte dokumenter på området fra ind- og udland. Deltagerseminarer for et udvalg af pædagoger, ledere og forældre fra fem forskellige institutioner fra tre kommuner om hvordan de ser på tidlig læring og hvad de forventer sig af det daglige samarbejde. Endelig er der udført praksisstudier i to af de deltagende daginstitutioner.  Deltagere og daginstitutioner er anonyme.

Formidling
Der afholdes et formidlende arrangement i løbet af foråret - sommeren 2018 i forbindelse med forskningsprojektet. Dato vil senere fremgå i kalenderen på www.pha.dk - se link fra forsiden.

Tema: Demokrati under udvikling
Undervisningsministeriet har igangsat en national kampagne om fællesskab, demokrati og medborgerskab, som løber i 2018 med en temauge i uge 12.
Deling af seksuelt krænkende videoer og billeder - tema til udskolingen
Vi har samlet en række materialer og temasider, som du kan bruge til arbejdet med billeddeling og grænser i udskolingen.
Leisure studerende arrangerer motionsløb i Roskilde på søndag
På søndag den 18. februar bliver der mulighed for at opleve et leisure-arrangement i praksis i Roskilde, hvor et ”Vinterløb” til fordel for…
Gratis videnspakke om IT og Inklusion
IT er et utroligt godt redskab, når man skal skabe inklusion i skolen, og nu stilles en gratis pakke med nyttige redskaber til rådighed for alle…
100 absalonstuderende assisterer fødevarebranchen på Lolland-Falster
På onsdag den 14. februar mødes godt 100 studerende med forskellige virksomheder i Maribo, hvor virksomhederne skal præsentere en række udfordringer,…
Cxense Display