Del

At fortælle et menneske

Fra lærer til lærer - et inspirerende interview med lærer Loa Bille om et multimodalt projekt i dansk.

Af Tine Longfors Clausen, tll@pha.dk, projektleder og pædagogisk konsulent.

 

 

 

Jeg har talt med Loa Bille om at være lærer og at arbejde med multimodalitet i dansk. Få mere inspiration til dansk og Loa Billes undervisningsforløb omkring multimodalitet på CFU Absalons hjemmeside – søg også på ”At fortælle et menneske multimodalt”.

Hvorfor er du lærer?
Det er ét af verdens vigtigste jobs. Først og fremmest brænder jeg for kunsten at undervise. At opleve og være en del af andre menneskers udvikling og lærdom. Jeg kan godt lide uforudsigeligheden og at mærke hver eneste dag, at jeg er med til at gøre en forskel for den enkelte. At blive inviteret inden for i elevernes læringsrum har jeg dyb respekt for, og mødet med de unge mennesker inspirerer mig.

Loa Bille:
44 år, lærer i udskolingen gennem knap 20 år i Gentofte og Vordingborg, bosat med mand og børn på den lysegrønne Bogø. Uddannet på N. Zahles Seminarium i København med linjefag i dansk og engelsk. P.t. ansat ved Nørre Alslev Skole som underviser og danskvejleder i udskolingen.

Hvad er den bedste pause for dig? 
Den allerbedste pause for mig er, når jeg rent faktisk føler, at jeg ‘genoplader’. Hverdagen er dynamisk og hektisk på en skole – så at lade op i løbet af dagen betyder alverden. En ‘genopladning’ kan være en pause alene for mig selv, hvor tankerne kan få fred og roen indfinde sig. Men det kan også være et godt grin med kolleger over noget, der ikke handler om arbejdet. At grine giver næring. Men en god pause kan også være én, hvor man tilfreds kan sætte flueben ved ting, man har været bagud med. Det sker også ret ofte :-)

Hvad er det sjoveste forløb, du har kastet dig ud i med din elever?
Orv, dém har jeg haft virkelig mange af over de knap tyve år, jeg har været lærer. Det er svært at udvælge. En grundingrediens i de rigtigt sjove forløb er fordybelse og total forglemmelse af tid og sted. Når eleverne kommer i flow. Jeg elsker, når det sker!

Hvad er det værste, du har kastet dig ud i med dine elever?
Det er nok at opdage, at jeg, uden jeg egentlig bemærkede det, var blevet så mekanisk målstyret i mit arbejde, at jeg overså de vigtige ’detours’, som altid byder sig til i sunde læringsmiljøer. At der ikke længere var samme plads til de nysgerrige spørgsmål og nye veje, som et lærende menneske selvfølgelig må gå ad, hvis stoffet skal føles meningsfyldt. Jeg havde planlagt og målfastsat undervisningen – og målene, ja… De skulle nås. Rigid målstyring er meningsløst for det lærende menneske. Det har jeg for længst gjort op med.

Fortæl om et inspirerende forløb, du har lavet for nyligt?
Hmm, for nyligt har jeg sammen med et par andre udarbejdet et undervisningsmateriale omkring multimodale tekster i samarbejde med CFU Absalon. Et undervisningsmateriale, som både skulle lære eleverne at læse, analysere, vurdere og producere multimodale tekster. Samtidig gav forløbet eleverne et fagsprog til at tale om multimodale tekster. Det var meget inspirerende.

Hvad er multimodalitet?
Multimodalitet betyder egentlig bare flere måde at udtrykke sig på. En modalitet er en udtryksmåde. F.eks. tekst, billede, lyd, grafer mv. En multimodal tekst er altså en tekst, som er sat sammen af flere modaliteter. En tegneserie med tekst og billeder er en multimodal tekst. Det er en hjemmeside også. Hver modalitet har sin helt egen styrke (affordans), som gør den særligt velegnet til at udtrykke enkelte dele i den samlede tekst og formidle budskabet. Især i produktionsfasen er det vigtigt, at eleverne selektivt kan udvælge og anvende forskellige modaliteter, således at deres endelige udtryk og budskab bliver præcist.

At fortælle en kulturpersonlighed multimodalt, hvordan?
Undervisningsforløbet er inspireret af den scenariebaserede undervisning. Det, der kendetegner scenariebaserede undervisningsforløb, er, at de indgår i en virkelighedsnær praksis; et scenarie, hvor der er nogle at kommunikere med. Det betyder, at eleverne ofte oplever sådanne forløb som meningsfulde og motiverende. Undervisningsforløbets konkrete scenarie var i anledning af, at Aarhus var europæisk kulturhovedstad i 2017. Byen vil gerne via deres hjemmeside kunne tilbyde europæiske unge at gå på opdagelse i danske kulturpersonligheder. Derfor vil arrangørerne gerne have folkeskoleelever til at lave en biografi over danske kulturpersonligheder, som kan være med til at øge kendskabet til Danmark blandt europæiske unge. Titlen på projektet er ”At fortælle et menneske multimodalt”.

Men hvordan fortæller man et menneske? Hvilke informationer skal med? Når man gennem genren biografi skal formidle informationer om et menneske, er der mange konkrete overvejelser og valg, man skal træffe. Man skal netop kende til de forskellige modaliteters styrke, for at formidlingen bliver præcis – altså hvad egner den enkelte modalitet sig til? F.eks. vil det i en biografi om Kim Larsen være et velovervejet valg at indsætte en lydfil af Kim Larsen fremfor at beskrive på skrift, hvordan han synger. Ligeledes vil et billede have særlige fordele fremfor andre modaliteter.

Har du idéer til arbejdet med multimodale tekster i undervisningen?
Undervisning har alle dage arbejdet multimodalt – f.eks. er en planche med billeder og tekst jo multimodal. Men med de it-værktøjer, vi i dag har til rådighed, har eleverne nem adgang til langt flere udtryksmuligheder. Fagligt udfordrede elever har især gavn af de mange udtryksmuligheder. Man kan f.eks.:

  • Producere en forfilm over et læst hovedværk. Herved fastholdes resumé.
  • Indtale lydfiler i arbejdet med litteratur. Kan samtidig tjene som notater.
  • Fastholde viden ved f.eks. at tage billeder af og filme f.eks. fysikforsøg, hvorefter man indtaler, hvad der skal til, for at forsøget lykkes.
  • Bygge med LEGO i litteraturundervisningen og derefter tage billeder af egne kreationer – kan fungere som dokumentation for litteraturarbejdet. Dertil indtalte lydfiler, der har forklarende karakter.
  • Samle sin viden og refleksioner i f.eks. en digital bog i Book Creator – hvor både lyd, billeder, tekst, symboler kan indsættes.

Eleverne har altså en hel palette af modaliteter, der hjælper dem til at udtrykke sig og fastholde læring. Kun fantasien sætter grænser.

Hvordan ser du elevernes tegn på læring?
Først og fremmest er elevernes sprog et godt tegn på læring – når de uden videre kan anvende faglige termer i deres analyse, forklaringer og observationer. I mine samtaler med eleverne undervejs i produktionen af deres multimodale biografi, bliver det også tydeligt, om eleverne har blik for modaliteternes affordans (styrker). Når eleverne kan sætte ord på og udvælger modaliteter med et kritisk blik. Se elevernes små lydfiler fra CFU’s og Loas projekt på vores hjemmeside.

Hvad er vigtigst: Proces eller produkt?
I det omtalte forløb har processen været vigtigere end et æstetisk smukt produkt. Det er vigtigt, at eleverne rent faktisk bruger tid på planlægningsfasen og skitsearbejdet, inden de kaster sig over produktionen. Det plejer at krible i eleverne i forhold til at komme i gang, og de bliver da også utålmodige over den ‘lange’ planlægningsfase. Men netop planlægningsarbejdet opkvalificerer elevernes arbejde – også selvom de måske ikke er helt tilfredse med slutproduktet.

Hvad vil du anbefale til dine kolleger på andre skoler, når de skal i gang med arbejdet med multimodalitet?
Multimodale tekster og produktioner skal afmystificeres og meget gerne indføres i alle fag. Det er væsentligt, at vi inddrager flere modaliteter i arbejdet med fagene. At nye og flere udtryksmuligheder bliver tilgængelige f.eks. via iPads, apps og computer skal vi glæde os over og i højere grad indtænke i undervisningen. Der er et hav af muligheder, som vores elever fortjener som redskaber til at fastholde viden og til at udtrykke sig. Jeg vil også anbefale, at eleverne på et tidligt tidspunkt introduceres for fagbegreberne, så de sprogligt kan udtrykke sig om modaliteterne. Hvilket næste projekt er på trapperne i arbejdet med dine elever? En læseindsats på skolen. I den forbindelse skal eleverne på skift deltage i en litteraturpatrulje, hvor de turnerer med anbefalinger af senest læste romaner. Derudover skal der produceres book talks (i bedste bog-vlogger-stil), som via QR-koder på PLC bliver tilgængelige for hele skolen. Dette projekt starter i udskolingen, men på sigt skal det være et forløb, alle deltager i på hele skolen. Mund-til mund-anbefalinger sætter skub i inspirationen og motivationen. Man kunne kalde det ‘Projekt læselyst’. Det glæder jeg mig til.

Hvilke it-værktøjer bruger du, når du arbejder multimodalt?
Book Creator, Explain Everything, iMovie, Popplet, ThingLink, Glogster, Prezi, PicCollage, Pixton og Tiki-toki. Mange af de redskaber (eller lignende) er også tilgængelige på SkoleTube, så pc-brugere kan være med.

Nævn 3 gode romaner, du vil anbefale dine kolleger i udskolingen?
Dig og mig ved daggry af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen Romanen skildrer en ungdomskærlighed, der er så stor og dyb, at den er værd at dø for. Det er en velskrevet og barsk historie om ungdommens svære år, der i den grad kryber ind under huden på læseren.

Minusmand af Conrad Fields En fortælling om et råt miljø på Nørrebro, om venskaber, ære og identitet. Om at finde sig selv som dreng i svære opvækstvilkår.

Skolen af Jesper Wung-Sung Inspektøren har lige givet alle fri, da tre sortklædte mænd meddeler, at ingen må forlade skolens område. Ingen ved hvorfor, men inden dagen er omme, er der sat et hegn op omkring skolen, og pakker med mad, medicin og ligposer er smidt ned fra himlen. Herefter bliver intet, som det var før… En fortælling, der leger med dystopien og robinsonaden i et realistisk miljø.

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 1, 2019. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon