Del

Fokus på åndelige og eksistentielle aspekter i den palliative indsats

Førhen blev det åndelige og eksistentielle opfattet som et privat anliggende, og svært at tale om, når sundhedspersonalet stod over for borgere med livstruende sygdomme. Forskning viser imidlertid, at det er et væsentligt fokusfelt for livstruede borgere, og derfor har Professionshøjskolen Absalon, i samarbejde med professor Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet, taget initiativ til et nyt efter- og videreuddannelsesforløb, der skal sætte fokus på den eksistentielle dimension ved svær sygdom.

Når borgere er i et livstruende eller palliativt forløb, opstår der mange eksistentielle og åndelige spørgsmål og tanker, både hos borgere og pårørende.
Spørgsmålene bliver ofte opfattet som private, hvorfor de sundhedsprofessionelle ikke føler sig rustet til at tage snakken med den syge og de pårørende.

Tilfredsstillende

Derfor har Professionshøjskolen Absalon indgået et unikt samarbejde på området med Niels Christian Hvidt, Dr.Theol. og professor i eksistentiel og åndelig omsorg ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet.

Jeg vil gerne være med til at sikre, at den forskning, vi arbejder med, kommer ud i praksis, og dér er Professionshøjskolen Absalon en rigtig god samarbejdspartner at realisere dette med. For mig er det meget tilfredsstillende og meningsfuldt at møde de sundhedsprofessionelle fra praksis, og derfor har jeg valgt at samarbejde med Absalon om dette, og underviser selv på dele af forløbet,

Niels Christian Hvidt.


Sammen har Professionshøjskolen Absalon og Niels Christian Hvidt skabt et efter- og videreuddannelsesforløb, der netop tager fat på de åndelige og eksistentielle aspekter ved livstruende sygdomsforløb, så frontpersonalet kan få færdigheder til at tale om de vanskelige og ofte tabubelagte store spørgsmål i livet, når de møder borgerne og de pårørende.

 Sundhedspersonale vil ofte gerne fikse tingene, men med den svære sygdom, skal man nogle gange kunne agere frugtbart og kompetent i en situation, hvor man ikke kan fikse tingene. Nogle gange skal man bare være stille eller spørge. Det kan være angstprovokerende for sundhedspersonalet, og hvis de lukker af for samtale, så forbindelsen mistes til borgeren, er der en risiko for, at meningsløsheden tager over, og konsekvensen kan være depression for borgeren og burnout for den professionelle, siger Niels Christian Hvidt.
 

Mennesket tabes

Sundhedsvæsenet herhjemme søger i dag at sætte mennesket i centrum, men ifølge Niels Christian Hvidt hælder vi stadig til at have for meget fokus på kroppen og det fysiologiske, og risikerer dermed at tabe mennesket i forløbet. I WHO arbejdes der med begrebet totalsmerten, som inkluderer både fysiske, psykiske, sociale og åndelige / eksistentielle dimensioner af smerteoplevelsen.

Får vi uddannet sundhedspersonalet til at tale om de åndelige og eksistentielle spørgsmål, så får vi trygge borgere, der ikke ender på hospitalets intensivafdelinger, fordi de er angste og forlanger at blive indlagt.

 
Det efter- og videreuddannelsesforløb, som Professionshøjskolen Absalon lige nu udbyder, er rettet mod sundhedsprofessionelle fra alle niveauer i sundhedsvæsenet, som har direkte kontakt til svært eller uhelbredeligt syge borgere og deres pårørende.
 
Det er vigtigt, at det er dem, der har mest tid til at tale med borgeren, som opkvalificeres med viden og kompetencer til at tale om døden. Jeg er meget glad for at kunne bidrage til et forløb, der har fokus på det, med mulighed for forskningsbaseret opkvalificering, siger Niels Christian Hvidt.
 

Tre vigtige elementer

Der er tre elementer, som er nødvendige for at opkvalificere sundhedspersonalet til at håndtere den åndelige samtale med borgerne.

  • Den vidensmæssige. Man skal vide mere om, hvilke behov borgerne har, og hvor meget det åndelige fylder.
  • Øvelse og træning i at stå i situationer, hvor tingene ikke bare kan fikses. Til det har Niels Christian Hvidt og hans kolleger blandt andet udviklet en spørgeguide samt videomateriale til brug i rollespil og teatermetoder.
  • Selvrefleksion. Altså hvem er jeg i mødet med borgeren. Hvad lever inde i mig, og hvilke værdier har jeg. Man skal ikke nødvendigvis have samme værdier som borgeren, men man skal hvile i sig selv. Bedre kontakt med sit indre skaber bedre kontakt med borgerne og de pårørende. 

Alle tre ting skal indgå for at opnå en effektiv og værdiskabende opkvalificering. Det skaber større kvalitet for borgeren, for de pårørende og for de sundhedsprofessionelle selv. Det her er en del af borgerens verden, som der har været utroligt lidt fokus på, og derudover viser undersøgelser, at sundhedsvæsenet kan spare penge ved at sætte fokus på borgerens åndelige og eksistentielle behov, siger Niels Christian Hvidt.

Interesseret?

Tilmeld dig modulet, som har særligt fokus på de åndelige og eksistentielle aspekter i den palliative indsats

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display