Del

Dinosaur-app fik Profprisen

En idé til en app, der kan gøre det sjovere og mere lærerigt at besøge den kommende dinosaurskov i Knuthenborg Safaripark vandt i sidste uge Profprisen på 10.000 kroner.

De to Leisure Management studerende Mette Olsen og Andrea Pojezny har i år vundet Profprisen – en pris, der gives af Danske Professionshøjskoler til studerende, der har gjort en forskel for en virksomhed. For at være med i konkurrencen skal man præsentere sit projekt på video, og det har de studerende gjort i en optagelse med deltagelse af både repræsentanter for uddannelsen og for Knuthenborg Safaripark. 

I videoen fortæller de to studerende fra Roskilde om deres koncept til en app, der kan gøre det sjovere at besøge den kommende dinosaurskov med 22 full-size dinosaurfigurer, som åbner i slutningen af april 2018. App’en er en typisk oplevelses-app, der giver mulighed for at gå rundt i området og få viden om de dinosaurer, som man møder på sin vej i 30 sekunders videoer.  
Konceptet bag app’en er i tråd med andre oplevelsesapps opbygget ud fra et oversigtskort med de 22 interessepunkter. Når man er færdig, kan man ved at svare på nogle spørgsmål deltage i konkurrencen om et årskort. Knuthenborg Safaripark roser i præsentationsvideoen projektet, som er rigtigt godt for de besøgende børn især. Der er foreløbig kun tale om en idé til en app, som de studerende har præsenteret - ikke en færdig app. Knuthenborg Safaripark har derfor mulighed for at bruge idéen, men der er ingen aftaler om, at appen skal realiseres. Konceptet ligger dog klart, hvis det skulle komme på tale.

Mere om Profprisen 
Om Leisure Managementuddannelsen

Cxense Display