Del

Elevernes nærområde, deres egen og familiers historie i undervisningen – hvordan?

Vil du være med at afprøve ovenstående i historieundervisningen, så læs videre!

Mange elever har en opfattelse af, at i historieundervisningen er det vigtigste primært at tilegne sig en vis mængde viden om mennesker og begivenheder fra fortiden, som de ikke umiddelbart oplever, har personlig betydning for dem. Det er sjældent, at eleverne ser sig selv og deres hverdagsliv som en del af historien, og at de selv har en historie, som også har faglig betydning.

Det er en faglig og didaktisk udfordring. For at håndtere den iværksatte HistorieLab og Professionshøjskolen Absalon i 2017 et skolebaseret udviklingsprojekt, der fokuserede på at udvikle forskellige måder at bruge nærområdet som læremiddel og læringsrum i historieundervisningen. Siden har ca. 25 klasser og en række lærere på en række forskellige måder deltaget i projektet.

Der er to gode nyheder

  • Projektet ”Nærområdet i historieundervisningen” fortsætter i 2019-2020
  • Projektet udvides med skolebaserede projekter med fokus på elevernes personlige og deres familiers historie.

Projektet tilbyder sparing, vejledning og inspiration til historielærere i tilrettelæggelsen af forløb, der inddrager skolens nærområde og/eller personlige og familiers historie. Hvis du i din planlægning af skoleåret 2019-20 er interesseret i at tilrettelægge og gennemføre forløb med fokus på ovenstående, kan du henvende dig til:

Jens Pietras, Professionshøjskolen Absalon: jfp@pha.dk, mobil: 7248 2333

Jens Aage Poulsen, HistorieLab: jeap@ucl.dk, mobil: 5166 5994

Nærområdet

Nærområdet er et fabelagtigt læremiddel i historieundervisningen på mindst tre områder. For det første får eleverne direkte kontakt med konkrete fysiske omgivelser der indeholder spor fra fortiden, der kan bruges som kilder. For det andet lægger nærområdet umiddelbart op til, at eleverne arbejder undersøgende og videnskabende. For det tredje giver arbejdet med nærområdet eleverne mulighed for at se den nationale og globale historie i et nyt lys og ud fra et andet perspektiv.

Uanset hvor du bor, er der masser af muligheder for at bruge nærområdet i tilrettelæggelsen af en motiverende, aktiverende og videnskabende historieundervisning.

Til inspiration

Artefakter fra lokalområdets hverdagsliv
Projektet sigter på at bruge lokalområdet og artefakter herfra til at udvikle 3.-4. klasseselever historieforståelse, herunder begreber som kontinuitet og forandring, årsager og konsekvenser, samt hvordan og hvorfor den nære historie hænger sammen med den større.

Artefakterne medbringer eleverne/eller de findes i genbrugsforretninger. Eleverne kan studere og beskrive dem ud fra forskelle og ligheder og forsøge at placere dem i en kronologisk rækkefølge. Eksempler på artefakter: Køkkenredskaber, telefoner, beklædningsgenstande, tasker, kufferter, fotografier, kort, postkort, ”lagring” af musik (LP’er, spolebånd, kassettebånd, cd osv.), legetøj, billeder af bygninger, rum mv.

Eleverne kan fx beskrive artefakterne ud fra ”defektiv-agtige” spørgsmål som:

Hvad ved vi om xx? Hvad ved vi med sikkerhed? Hvad kan vi gætte os til? Hvordan finder vi ud af det, vi ikke ved, men som vi ønsker at få at vide?

Produktet kan være en udstilling, hvor eleverne gør genstandenes forbindelse til nærområdet tydelig fx ved hjælp af kort, fotos og informerende tekster.

Lokale mindesteder og statuer
Eleverne arbejder med mindesteder, - sten og statuer, der findes i lokalområdet. Hvem er de etableret for? Hvorfor og hvordan blev de etableret? Hvorfor blev dette udtryk valgt? Hvilken betydning havde de, da de blev etableret – og nu? Sammenhænge med den nære og den større historie?

Som afslutning kan eleverne selv designe et mindesmærke eller en statue for noget i lokalområdet, som eleverne synes er værd at huske.

Digital fortælling om mit sted
I grupper vælger eleverne et sted i nærområdet, som har betydning for dem, og som har en historie, de kan undersøge. Ved hjælp af 360-graders billeder, filmklip, tekster, speak m.m. og med brug af fx ThingLink (bl.a. skoletube) udarbejder eleverne en digital fortælling om stedet, dets historie og betydning. Se fx https://historielab.dk/digital-formidling-naeromraadet/

Personlige og familiehistorie

Projektet er især relevant for elever i 3.-4. klasse. Forløb, hvor eleverne undersøger deres egen og familiers historie, kan give dem en grundlæggende forståelse af, hvad historie er som fag, og hvordan faget kan understøtte deres forståelse af sig selv og deres omgivelser.

Til inspiration

Arbejdet kan styrke eleverne forståelse for, at i historie, må arbejdet tage afsæt i noget, man er interesseret i at finde ud af, dvs. et historisk spørgsmål/problemstilling fx: Hvordan har min fortid – personer, begivenheder og/eller ting- haft betydning for mit og min families liv i dag?

  • Hver elev kan vælge fem vigtige hændelser fra deres eget liv, som de tillægger særlig betydning. Eleven samler informationer om og ordner hændelserne i kronologisk rækkefølge. Eleverne kan fx vælge min fødsel, min første tand, da jeg startede med at gå, da jeg startede i skole, da jeg lærte at cykle.
  • Eller eleven kan lave en analog eller digital plakat, hvor eleven placerer et foto af sig selv i midten. Rundt om placeres fotos, tegninger eller beskrivelser af for eleven væsentlige personer, begivenheder og ting på en tidsline.
  • Eleverne kan udarbejde familietræer og bl.a. undersøge, hvad de valgte familiemedlemmer arbejdede med i fortiden, fortog sig i deres fritid, hvordan de levede og hvilke teknologier der var til deres rådighed.
  • Eleverne kan interviewe tidsvidner i form af deres bedsteforældre og spørge dem ud om deres liv fortiden i forhold til udvalgte kategorier fx fritid, arbejde, tøj og mode, teknologier, interesser mv.

Vi glæder os til samarbejdet!

/Jens Aage Poulsen og Jens Pietras

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display