Del

Etiopiens piger kan også være helte

Tag med på kursus og bliv introduceret til Børnenes U-landskalender 2020 og det tilhørende undervisningsmateriale.

I 2020 tager Danidas alsidige og meget anvendte undervisningsmateriale dig og dine elever med til det Østafrikanske land Etiopien, der er hårdt ramt af klimaforandringerne.

Undervisningsmaterialet er en spændende og faglig opdagelsesrejse: I skal blandt andet besøge børnene i ørkenområdet Afar, der er en af Etiopiens mest klimaramte regioner, lære om landets vilde dyre- og planteliv og med til storbyen Addis Ababa.

På kurset får du inspiration til, hvordan du kan bruge undervisningsmaterialet, der består af flotte bøger, digitale aktiviteter og masser af opgaver med kreativitet, bevægelse og faglig fordybelse. Materialet har særligt fokus på fagene dansk, natur/teknologi, billedkunst og kristendomskundskab.

Du møder også årets børnebogsforfatter Sandra Scwartz, som fortæller om tilblivelsen af elevfortællingen og om sin researchrejse til Etiopien.

Læs mere om undervisningsmaterialet (pdf).

Tilmelding

Tid: Den 29. september kl. 12-15

Sted: Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde

Pris: 450 kr. ex moms. Alle deltagere får en gratis elevbog og en lærervejledning

Tilmeld dig her senest den 25. august.

Spørgsmål? Kontakt CFU's kursusadministration på kursus@pha.dk eller tlf. 7248 1930 (kursusnr. R20-154).

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon