Del

Fødevarevirksomheder får hjælp til innovation

En lokal fødevarevirksomhed fra Falster fik mandag gode råd med på vejen til at bruge lokale fødevarer ved en såkaldt ”Fødevare – Inno - camp” i Sorø.

Studerende kan sagtens hjælpe, når virksomheder skal udvikle deres produkter og services. Det viste en såkaldt ”inno - camp” mandag den 15. maj på University College Sjælland i Sorø. Her havde virksomheden BC Catering sat de studerende stævne for at diskutere, hvordan virksomheden kan udvikle sit marked omkring lokale fødevarer og få idéer og input til en forretningsmodel, der blandt andet bygger på, at der er kommet en stigende interesse for lokalt producerede fødevarer. 

På dagen mødte direktør Kristian Palmberg og salgschef Kim Solberg fra BC Catering, Nykøbing F samt F & B manager Henrik Fabricius fra Hotel Saxkjøbing et hold fra Ernæring og Sundhedsuddannelsen, der har arbejdet intenst med opgaven, der grundlæggende handler om at skabe innovation. Derfor har de studerende i ugerne forinden arbejdet med emner som forretningsmodeller, logistik, efterspørgsel, forbrugerundersøgelser, gourmet-begrebet, kvalitet, fødevaresikkerhed, produktion og meget andet.

Formålet har først og fremmest været at generere ny viden og nye idéer, så BC Catering får lettere ved at få de rigtige leverandører, den rigtige logistik samt ikke mindst henvende sig til præcis de kunder, der efterspørger produkterne. 

Konkret arbejdede fem grupper på dagen med deres idéer, som blev præsenteret og debatteret på tværs af grupperne og sammen med undervisere, eksperter og BC Catering. Dagen blev afsluttet med, at hver gruppe afleverede en præsentation af deres resultater  til virksomhederne.

Nogle af de gode råd lød eksempelvis, at udvikle en platform som, får flere producenter af lokale fødevarer med gennem mentorordninger, dialogforum og støtte til overholdelse af lovgivningsmæssige krav. Et andet bud gik på at undgå madspild ved at omsætte datovarer til værdifulde fødevarer i samarbejde mellem Lolland – Falsters rige foreningsliv. 

Birgitte Echwald, der er chefkonsulent på Ernæring og Sundhedsuddannelsen på UCSJ fortæller, at forløbet er en del af uddannelsens modul 8, der handler om bl.a. logistik, forretningsmodeller og fødevarekvalitet. Det er det tanken, at UCSJ også fremover vil invitere virksomheder ind og møde studerende på ernæring og sundhed. 
- Forløbet har virkelig været givende for både virksomheden og de studerende, og tidligere forløb har vist at det at studerende på den måde får mulighed for at omsætte deres viden til praktiske løsninger som en del af deres uddannelse, gør en stor forskel. Derfor arbejder vi allerede nu med at finde virksomheder, der har brug for hjælp til markedsføring og produktudvikle. De kan helt sikkert få rigtigt meget nyttig viden ud af det, når 24 studerende arbejder i fem hold på sagen, siger hun og tilføjer:
- En tillægsgevinst er naturligvis også, at virksomheden og de studerende får lejlighed til at kigge hinanden an. De studerende får konkret indblik i en karrieremulighed, og virksomheden får indblik i en vej til at få dygtige medarbejdere, siger hun.

UC-samarbejde på KL's Børne & Unge topmøde
Eksperter fra alle professionshøjskoler arbejder i år sammen på den samme stand på KL’s Børne & Unge topmøde i Aalborg.
Fokuseret feedback i fremmedsprog
Læs sprogkonsulent Ulla Krogsgaards artikel om, hvordan fokuseret feedback undervejs i elevernes arbejdsproces kan motivere eleverne og hjælpe dem…
Dinosaur-app fik Profprisen
En idé til en app, der kan gøre det sjovere og mere lærerigt at besøge den kommende dinosaurskov i Knuthenborg Safaripark vandt i sidste uge…
Regional uddannelse skal undersøges globalt
Hvordan breder man bedst muligt god uddannelser ud til alle yderområderne i et land? Det bliver det centrale spørgsmål i et nyt forskningsprojekt,…
Rigtig løn skaber varig tilknytning til arbejdsmarkedet
Efteruddannelse og deling af ny viden hjælper flere i arbejde. Det var en af pointerne, da medarbejdere ved Absalon i sidste måned besøgte 180…
Cxense Display