Del
Folketingsvalget i din undervisning

Folketingsvalget i din undervisning

Et valg er en gave for undervisere i samfundsfag. Valget er slut, men du kan stadig få inspiration til en engagerende undervisning.

Valget er en mulighed for at arbejde aktivt med begreberne: 

  • Demokrati
  • Politik
  • Ideologier
  • Partier
  • Samfundsfaglige metoder
Masser af inspiration på nettet

Der er masser af inspiration at finde på nettet, i aviserne, tv-nyhederne og mange flere steder. Vi har samlet et udpluk af links til sites med undervisningsrelevant inspiration. 

Samfundsfaglige metoder

I forhold til samfundsfaglige metoder er det relevant at arbejde med statistik og informationssøgning aktivt i valgkampen. Lad eleverne sammenligne statistikker, meningsmålinger, vurdere exit polls på dagen og sammenligne med det endelige valgresultat osv. 

God valgkamp i undervisningslokalet! 

 

Undervisningsforløb med folketingsvalget som tema: 

  • Gyldendals fagportal til samfundsfag finder du et forløb om Folketingsvalget tilpasset FFM og læringsmål. (Gratis i valgperioden, ellers abonnement.)
  • Clio Online har på samfundsfaget.dk en temaside om folketingsvalg generelt samt fokus på de enkelte partiers valgstrategier. (Gratis prøveabonnement i valgperioden.)
  • Folketingets hjemmeside, der er målrettet undervisningen, har samlet videoer, billeder, forklarende tekster og opgaver. Der findes ligeledes en lærervejledning. 
  • DR.dk/skole har en side, hvor man kan følge valget løbende, se meningsmålinger og se kandidaterne i valgkredsene. En omfattende ressource, hvor det er muligt at vælge artikler, statistikker m.m. til undervisningen. 
  • Kristeligt Dagblads Valg for begyndere. F.eks. artiklen "10 vigtigste ord at forstå til et folketingsvalg." 
  • Folketingsvalget 2015 på de sociale medier. Det er muligt at sammenligne partiernes aktiviteter på de sociale medier og søge på bestemte emner. 

Partiernes hjemmesider: 

Gå på partiernes hjemmesider og læs om deres kandidater og valgprogram. 

Kandidattests - hvem er man mest enig med? 

De politiske budskaber i de forskellige tests kan diskuteres og placeres på en ideologisk linje og dermed repetere partiernes ideologiske tilhørsforhold. 

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til testene. Det kan du læse mere om hos Politiken

Book et gratis fagteammøde med Karina Bruun Houg, pædagogisk konsulent for samfundsfag, på kabh@pha.dk eller tlf. 7248 1964.