Del

Fra seminarie-modellen til kædebutikker....og videre?

Professionshøjskolerne har gennem de seneste 20 år ændret sig fra små seminarier og sygeplejeskoler til fusioner af butikskæder som ’Starbucks’. Men hvor skal vi hen nu? National konference samlede viden og inspiration fra blandt andet Skotland og Sverige.

Docent Karsten Gynther har stået i spidsen for forskningsprojektet ’Undersøgelse af internationale erfaringer med regional forsyning af videregående uddannelse’, der den 24. april var værter ved en national konference om samme emne. 

Ordet ’forsyning’ fik nogle kærlige ord med på vejen, da det bringer billeder af el og vand frem på nethinden. Ikke desto mindre er det begrebet forsyning, der blev talt om en hel eftermiddag: Når regeringen har som målsætning, at professions- og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner skal fastholde den tætte regionale forankring, så er der en god grund. Uddannelsernes kvalitet og relevans skal matche det regionale arbejdsmarked.

Rektor Camilla Wang understregede den tætte regionale tilknytning i sin velkomst: Siden 2008 har 80 % flere valgt at studere. Heraf har halvdelen været studerende uden for Danmarks fire største byer. Det betyder, at vi uddanner flere professionsbachelorer i Region Sjælland. Af dem bliver 90 % boende i nærheden af den by, de har studeret i. Der er med andre ord et behov for vores dimittender i deres lokalområder. Men det er ikke nok, forklarede Absalons rektor. Der skal også være et solidt grundlag af kommende studerende, et forpligtende samarbejde med lokale og regionale partnere om uddannelsen – eksempelvis om attraktive praktiksteder – samt udviklingen af en attraktiv studieby.

Geografi styrer debatten

Uddannelse er et godt politisk tema, og netop nu – før et folketingsvalg – er uddannelse blevet et varmt emne. Der bliver talt meget om at ’flytte’ og ’placere’ uddannelser netop nu. Projektleder Karsten Gynther var ikke utilfreds med at ramme den dagsaktuelle dagsorden, men understregede, at projektgruppen i halvandet år har arbejdet på at indsamle viden om, hvordan den ’regionale forsyning’ af videregående uddannelser ser ud andre steder i Europa, mere specifikt Skotland, Sverige, Norge og Bayern i Sydtyskland. 

Uddannelsernes udvikling har set temmelig ens ud gennem tiden med en udvikling fra lokale institutioner som seminarier og sygeplejeskoler og over store fusioner, hvor man har et ’moder-campus’ og mindre satellit-campus med fælles, centraliseret administration. Denne model er døbt ’kædebutikker’. ’Starbucks’-modellen var ellers oplagt som navn, men projektlederen ville ikke i rapporten reklamere for den amerikanske kaffe-mastodont. 

Svenske byrådssale

Både i Sverige og Norge arbejder man i tæt samarbejde med kommuner og regioner på forskellige måder. Konkret kan studerende med lang afstand til et fysisk campus sidde til undervisning på det lokale byrådssale eller biblioteker, hvor undervisningen foregår som fjernundervisning. I Bayern i Sydtyskland er man gået endnu længere og har oprettet Virtuelle Hochschule Bayern, hvor man som studerende kan indskrive sig på sit nærmeste uddannelsessted, men samtidig tilmelde sig ethvert kursus på alle 31 deltagende institutioner i hele staten via e-læring. Lige nu har Virtuelle Hochschule Bayern 62.385 studerende.

I Danmark sker der forsøg med satellit-uddannelser og uddannelsesstationer i tæt samarbejde med kommuner, regioner og virksomheder. Sygeplejerskeuddannelsen i Holbæk og diplomingeniøruddannelsen i Kalundborg er gode eksempler fra Absalon. Men hvordan kan vi lade os inspirere endnu mere af de udenlandske modeller? Omdrejningspunktet i konferencens debat kom hurtigt til at handle om e-læring og virtuelle læringsrum, og hvordan de redskaber kan bruges i en dansk kontekst – særligt i områder uden for de store byer. 

Læs om forskningsprojektet.

Hent bogen Fra "Kædebutikker" til netværk, udlejringer og strukturelle koblinger. 

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display