Del
Gratis online kurser om engagerende digital undervisning

Gratis online kurser om engagerende digital undervisning

Er du optaget af at skabe kreativ, engagerende og motiverende undervisning? Så byder foråret 2021 på gratis kurser!

Nu kan du tilmelde dig en række onlinekurser, som CFU Danmark tilbyder gratis i foråret 2021. 

Der er kurser inden for: 

  • Billedkunst
  • Dansk
  • Matematik
  • Musik
  • Naturfag
  • Sprog
  • og et tværfagligt kursus om legende kreative digitale fællesskaber.

Når du deltager på kurserne, bliver du også del af et digitalt community, hvor vi undersøger og eksperimenterer med digitalt understøttet, kreativ og motiverende undervisning. I netværket kan du videndele med andre lærere og få yderligere inspiration og adgang til online undervisningsmaterialer. 

Kurserne er en del af projektet Distance Learning through Play, der både samler de gode eksempler og materialer skabt under skolenedlukningen i foråret 2020 samt udvikler nye digitale formater, der kan understøtte kreativitet, samarbejde og lærende fællesskaber – kvaliteter, som både har sværere vilkår online og på afstand og kan bruges i den daglige undervisning.

Læs mere og tilmeld dig kurserne.

Læs mere om de nyudviklede undervisningsmaterialer. 

Kontakt projektleder Jette Aabo Frydendahl, JFRY@kp.dk for yderligere information.