Del

Hold øje med tegnene på dårlig trivsel

Det er ikke så svært at opdage det, når noget er helt galt med trivslen i skoler og dagtilbud, fortæller Chefkonsulent i Center for Skole og Læring Peter Hjørnet, der tilbyder hjælp til at udvikle trivsel i skoler og dagtilbud, efter at regeringen har vedtaget sin aktionsplan mod mobning, der træder i kraft 1. august.

Al forskning viser, at børns trivsel hænger uløseligt sammen med deres udvikling og læring, så derfor er det utroligt vigtigt at arbejde med børnenes trivsel, når de skal lære noget i det læringsfællesskab som skolen eller institutionen er.

Peter Hjørnet fortæller, at man rimeligt nemt kan se det, når noget er helt galt. Det kan eksempelvis være i klasseværelset på en skole, hvor en lærer måske lærerne afviser at fokusere på det sociale, fordi der er for travlt med de faglige mål. Eller når eleverne opgiver at søge hjælp hos lærerne, når børnefællesskabet ikke fungerer, og kæmper for at løse alle opgaver alene.

”Sådan nogle eksempler ser man masser af steder i de danske skoler, men det er sygdomstegn, hvis for mange får den indstilling, at det sociale har mindre betydning, for så lærer eleverne simpelthen mindre,” siger han.

Rykker ud på skolerne
Når trivslen er udfordret vil en typisk løsning være at tilkalde professionelle forskere fra en professionshøjskole, der har ekspertisen og forsker i faglige og sociale udfordringer, herunder eksempelvis mobning, in- og eksklusionsprocesser, klassekultur, udstødelse og marginalisering. På University College Sjælland arbejder flere forskere med problematikken, eksempelvis adjunkt og ph.d. Kit Stender Petersen og adjunkt og ph. d. Ditte Dalum Christoffersen, der begge er blandt landets førende forskere på feltet, fortæller Peter Hjørnet, der fortæller, at UCSJ-forskere typisk er dybt forankret i den virkelighed, som de skal undersøge og udvikle på.

”Vores forskere er vant til at være ude i praksis, hvor de ikke kun forsker, men også forsker i, hvordan udviklingsprocesser kan give et resultat. De ved, hvordan man arbejder med trivsel både på et teoretisk og et praktisk plan, og de ved, hvordan man kan mobilisere de kræfter i skolen og i SFO, der kan bidrage til at forbedre trivslen”, siger han.

Alle skal inddrages
Ifølge Peter Hjørnet er det helt afgørende at et trivselsforløb, der i praksis retter sig mod eksempelvis lærere og pædagoger, også involverer forvaltningen og ledelsen:

”En forandringsproces fungerer først, når den er forankret hele vejen fra toppen og ned, så der er en forståelse af de faktorer, der kan modvirke trivslen, siger han og understreger, at man kan lave mange forskellige former for forløb.

”Det værste man kan gøre, er ingenting. For det viser sig ofte, at man med ganske få initiativer kan begynde at ændre på tingene. Men det kræver, at man kommer i gang og erkender, at problematikken er væsentlig for at nå målet med at skabe bedre læring”.

************************************************************

5 gode råd til trivselsudvikling

Af Kit Stender, Adjunkt i Center for Skole og Læring

1) Hold fast i, at det sociale og det faglige ikke kan skilles ad - Trivsel og læring hænger uløseligt sammen.

2) Inddrag børnene i undervisningen. At undervisningen er meningsfuld for børnene er afgørende for deres motivation og læring.

3) Forskellighed er en styrke. Gør plads til den, arbejd med den og husk at opmuntre til at tale om forskelligheden.

4) Hold fast i at alle parter skal bidrage til trivslen i klasserummet - både ledelse, lærere, pædagoger, forældre, elever og andre relevante spillere. Alle må tage ansvar for god trivsel.

5) Tag altid børn og voksnes henvendelser om dårlig trivsel alvorligt og handl på det. Selv om skolen ikke selv kan få øje på udfordringen, kan den stadig godt være der.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display