Del

Hvorfor er der ikke nok bevægelse i skolen?

Debatindlæg i Politken af docent og ph.d. Mikkel Boysen, Center for Pædagogik bragt den 5. november 2019.

Flere perspektiver på bevægelse er blandet sammen i skolereformen, hvilket er en væsentlig årsag til, at det kniber med at få eleverne til at bevæge sig nok.  

Seneste rapporter fra Dansk skoleidræt og TrygFonden viser, at kun 58 % af skolerne selv mener, de opfylder kravet om 45 min. bevægelse i skolen. Og børne- og undervisningsministeren lægger nu op til, at der skal fornyet fokus på området. Men der er stor forvirring omkring, hvad ”bevægelse i skolen” egentlig betyder. Tre forståelser dominerer debatten.

Den første tilgang handler om, at fysisk aktivitet er sundt. Med afsæt i denne dagsorden kan skolerne blot indføre flere idrætsaktiviteter. Mange skoler har gjort dette med succes.  

Den anden dagsorden er langt vanskeligere og handler om, at bevægelse skal ”integreres i de øvrige fag”. Forestillingen er, at bevægelse kan styrke læringen i fag som dansk, fysik og matematik. Denne tanke giver ofte mening i indskolingen, hvor børnene fx kan lære tabeller via boldspil. Men i udskolingen, er det sværere. Hvordan er det lige, man underviser meningsfuldt i ’en artikels opbygning’ via et boldspil? Forskning peger således på, at det særligt kniber med bevægelse i udskolingen.

Den tredje dagsorden er endnu vanskeligere og handler om at gøre skolen mere praktisk orienteret med fokus på kreativitet, håndværk og de skabende kræfter. Udfordringen er dog, at børnene stadig i høj grad måles på akademiske færdigheder. Så selvom ’håndværk og design’ eksempelvis er blevet gjort til et eksamensfag, er skolens fokus stadig overvejende akademisk. 

Alle ovenstående dagsordner er gode. Problemet opstår, når de blandes sammen på uhensigtsmæssige måder. For eksempel, når lærere eller pædagoger føler sig nødsaget til at etablere spekulative sammenhænge mellem en fysisk aktivitet og et faglig indhold.

Forskning viser, at nogle skoler arbejder succesfuldt med alternative undervisningsmetoder, fx rollespil. Men her er der ikke fokus på ”bevægelse” i snæver forstand, men mere eksperimentel læring og erfaringsbaseret læring, med vægt på sanser, problemløsning, m.m.

Det ville være en fordel, at lave en tydeligere skelnen mellem de tre beskrevne tilgange til bevægelse. Så kunne lærere og pædagoger nemlig (1) dyrke fantastiske idrætsaktiviteter uden at skulle skabe en kunstig forbindelse til den øvrige faglige undervisning, (2) eksperimentere med leg, sanser og eksperimentel læring uden at skulle knytte aktiviteterne til en snæver fysisk forståelse af bevægelse, og (3) styrke vægten af de håndværksbetonede fag i skolen uden at pakke det ind i en bevægelsesdagsorden.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon