Del
Konference om samarbejde mellem dagtilbud og kulturen

Konference om samarbejde mellem dagtilbud og kulturen

Det landsdækkende KULT-projekt inviterer til maj til konference med deltagelse af bl.a. kulturminister Mette Boch og en række aktører inden for kultur og dagtilbud. I sidste uge afholdt KULT-projektet temadag med teater, debat og networking.

50 pædagoger, studerende, museumsfolk og kommunale ledere var med, da det landsdækkende KULT-projekt torsdag den 15. februar inviterede til temadag på Campus Roskilde. KULT-projektet er et landsdækkende projekt, der finansieres af Kulturministeriet og har gennem det seneste halvandet år udviklet et effektivt koncept for pædagogers samarbejde med lokale museer og kunstnere til gavn for børn i dagtilbud.

Temadagen bød på ny inspiration i form af et teaterstykke for de mindste med ”Børnekulissen” fra Aarhus. Derudover var der rig mulighed for videndeling mellem projektets repræsentanter og de fremmødte pædagoger, der især kom fra Roskilde, Guldborgsund, Greve og Solrød.

På dagen var der også inspiration og hente fra kulturlivet, der var mødt op for at fortælle om deres aktiviteter for de mindste medborgere. Det gjaldt blandt andet Roskildes egnsteater ”Åben Dans”, Roskilde Museum og Museet for Samtidskunst. På mødet blev der naturligvis inviteret til – og indgået – flere netværkssamarbejde mellem kultur- og daginstitutioner.

KULT-projektets regionale koordinator for Sjælland, Ph.d. og lektor Merete Sørensen, betegner temadagen som meget vellykket og som en god optakt til projektets store temakonference ”Små børns møde med kunst og kultur”, der finder sted på Campus Roskilde den 17. maj med kulturminister Mette Bock som åbningstaler. Der er gratis deltagelse ved konferencen.

Mere om KULT-konferencen 17. maj 

Yderligere information fås hos KULT-projektleder Bennyé Austring bau@pha.dk.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon