Del

Kulturmix - gratis læringsplatform

Giv dine elever ny viden om kunst og kultur fra Danmark og den islamiske verden med den nye gratis læringsplatform Kulturmix.

Davids Samling og Den Hirschsprungske Samling har udviklet en digital platform, der skal give skoleelever større viden om de to kulturer og nedbryde fordomme.

På platformen indgår billeder af P.S. Krøyer, C.W. Eckersberg, Christen Dalsgaard og mange flere samt en masse fantastiske værker fra Davids Samling, som er én af den vestlige verdens mest væsentlige samlinger af islamiske værker. 

Det tilhørende undervisningsmateriale lægger op til, at eleverne arbejder med og diskuterer temaer som kønsroller, kærlighed, tøj og mode, tro m.m. 

Platformen er udviklet til dansk, kristendom, billedkunst, samfundsfag og historie og henvender sig til 5.-8. klasse. 

Kulturmix går i luften efter sommerferien 2017. Der er gratis adgang via UNI-login.

Læs mere (pdf).

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display