Del

Micro:bit 2.0 - kurser, hvor du kommer videre

Tag med på kurser, hvor vi bygger videre på dine erfaringer med Micro:bit og inddrager f.eks. naturfag og håndværk og design.

Kom videre med Micro:bit

På kurset her arbejder vi videre med Micro:bitten og bygger oven på de basale ting, som du har arbejdet med i undervisningen eller på Ultra:bits introkurser. 

Du vil komme videre med at lære at programmere din Micro:bit og lære at koble den sammen med forskellige komponenter.

Vi tager udgangspunkt i udstyr til Micro:bitten, som du kan låne hos CFU Absalon, eller som kan anskaffes uden store omkostninger. 

  • Lær at lave små kredsløb med Micro:bitten
  • Lær at bruge ekstraudstyr til Micro:bitten, som kan lånes hos CFU
  • Deltag i en didaktisk drøftelse om tankerne bag programmering i skolen
  • Se udstilling af CFU's andre materialer til programmering

Kurset er for alle, der har lyst til at gå et skridt videre fra Projekt Ultra:bit. 

Tid og sted

Micro:bit i dybden

Vi tager en dag med hands on-opgaver med Micro:bit, hvor vi går mere i dybden med konkrete fysiske opbygninger og også ser på eksempler på, hvordan den kan drages ind i eksempelvis naturfagene. 

Du får mulighed for at bygge, teste og kode. I løbet af dagen problemløser og debatterer vi en del af de udfordringer, der kan opstå, så du føler dig bedre klædt på til at tage projekterne ud i din undervisning. 

Vi benytter primært materialer, som enten er realistiske i indkøb, som kan lånes gennem CFU, eller som direkte findes i vores hverdag. 

Tid og sted

digiBling - ledende tråd, LED og Micro:bits i tekstilprojekter

Workshoppen introducerer dig for to områder inden for e-tekstiler: Det elektriske kredsløb og programmering af micro-controllers. Efter workshoppen kan du tage bogen "DigiBling" med masser af inspiration og yderligere viden med dig hjem. 

1. del af workshoppen:
Du lærer at sy et elektrisk kredsløb i tekstiler med ledende tråd, batteri og LED. Her kommer vi også ind på at anvende afbrydere til at tænde og slukke for strømmen, serielle og parallelle kredsløb. Du får også inspiration til at arbejde med alternativer til indkøbte komponenter og overblik over, hvilke materialer der kan købes hvor. 

2. del af workshoppen:
Vi går videre med en introduktion til at programmere en micro-controller. Du bliver præsenteret for forskellige boards og deres fordele og ulemper. Måske kender du allerede Micro:bitten fra DR Ultra-projektet. Vi anvender Makecode-blokeditor til at lave nogle af programmerne og kombinerer dette med at sy et kredsløb i et tekstilprojekt fra workshoppens første del. 

Tid og sted:

Micro:bit i naturfagene

Kodning er ikke i sig selv et mål i naturfagene, hvor arbejdet mere skal fokusere på autentiske problemstillinger med spørgsmål som "hvad nu hvis..?" Du lærer på kurset at bruge Micro:bitten i forskellige elektriske kredsløb, hvor den bruges som styring til andre devices ved hjælp af relæer, som kobles direkte til Micro:bitten.

Vi skal arbejde med kredsløbslære og med, hvordan man forstærker signaler til styring af andre kredsløb og devices. Prøv f.eks. at hacke din LEGO Mindstorm-robot og lav en styring til den på Micro:bitten eller en portstyring til din garageport ved hjælp af relæer. 

Det handler om at få en forståelse for, hvordan signaler forstærkes i elektriske kredsløb, og det er derfor omdrejningspunktet i workshoppen. 

Tid og sted:

Få et kursus ud på jeres skole

Er du interesseret i at få et eller flere af kurserne ud på din egen skole, så kontakt pædagogisk konsulent Helle Damgaard Melin på hedm@pha.dk eller tlf. 7248 1948 for nærmere information og pris. 

Cxense Display