Del
Naturfagsliv - fra lærer til lærer

Naturfagsliv - fra lærer til lærer

Helle Houkjær vandt prisen som Danmarks bedste naturfagslærer. Læs interviewet om det at være naturfagslærer og brænde for sit fag.

Af Tine Longfors Clausen, projektleder og pædagogisk konsulent.

Helle Houkjær, lærer siden 1988. Optaget af naturfag som del af elevernes almendannelse.

”Mit lærerliv med naturfag har givet mig mange spændende udfordringer som underviser, som praktiklærer, som lærebogsforfatter, som foredragsholder, som pædagogisk konsulent, som medlem af komitéer og udvalg. Og det har givet mig mange spændende muligheder i form af efteruddannelse, spændende events, konkurrencer og konferencer samt besøg på diverse oplevelsescentre i ind- og udland med elever og kollegaer.”

Naturfagsliv - fra lærer til lærer

Hvad vil det sige at være en god naturfagslærer?

Man er nysgerrig! Man er kreativ! Og er god til at forfølge elevernes egne idéer. Man tror på elevernes idéer. Endelig er man oprigtig i sin egen begejstring over naturfagene - signalerer, at det er skolens vigtigste fag!

Hvordan vækker du børnenes interesse for naturfag?

Den individuelle egentlige interesse starter altid med en pirret situationel interesse. Men der er ingen opskrift - for undervisning handler om mødet mellem mennesker og er derfor yderst kompleks. Det handler i overvejende grad om gode relationer som grobund for at fange eleverne.

Her er det nemlig muligt at justere undervisningens indhold og mål i forhold til de enkelte klasser, grupper og individer. Det kan derfor være meget forskelligt. Et godt udgangspunkt er noget, vi kan grine af, undre os over eller blive provokeret af.

Hvad synes du, børnene kommer videre med, når de har været gennem din undervisning?

Jeg håber, de har haft gode oplevelser og er blevet nysgerrige på forskellige naturvidenskabelige forhold.

Du har fået prisen som Danmarks bedste naturfagslærer. Fortæl lidt om det?

Det er jeg meget stolt af. Det er jo en pris, eleverne har indstillet mig til. Nogle af elevernes udsagn fra indstillingerne er kategoriseret her: Skemaet giver en idé om, hvad eleverne vægter.

Naturfagsliv - fra lærer til lærer

Selvbestemmelse og tillid
Man får lov til at følge ens undren!
Hun får os med i undervisningen ved at give os kontrollen!
Overlader arbejdet til os uden uafbrudt hjælp.

Relevans
Alt er spændende fra start til slut.
Det faglige går op i en større enhed - det giver mening!
Ingen idéer er for besværlige.

Relationer og samhørighed
Hun er som et familliemedlem - for hun er der altid for dig.
Hun har overskud til alle.
Hun interesserer sig for eleverne og hvordan vi færdes med hinanden.

Feedback
Hun giver aldrig op, før vi har forstået!
Man får et andet syn på at gå i skole!

Lærer - stolthed
Hun har 100.000 måder at forklare noget på.
Du er aldrig i tvivl om, hvad du laver!
Hun stræber for at lære os noget!

Differentiering
Man føler sig sikker og ikke til grin!
Hun ser potentialet i eleverne!
Hun sørger for at alle lærer noget.
Undervisningen er nem at forstå!

Naturfagsliv - fra lærer til lærer

Nævn 3 idéer til gode naturfagsforløb, du har lavet? Beskriv dem lidt.

De rigtigt gode forløb har jeg altid udarbejdet sammen med kollegaer. Her er et par stykker:

1. Vi uddannede elever til miljøagenter. De besøgte forskellige hjem og termofotograferede boligerne. Herefter udarbejdede de rapporter og gav gode råd til isoleringsmuligheder. Eleverne oplevede, at deres indsats og ekspertise blev der lyttet til.

2. Som afslutning på 6. klasses natur/teknologi-undervisning har vi flere gange lavet en slags ”science fair”. Her arbejder eleverne i små grupper selvstændigt med egne projekter, som de viser frem i boder i vores festsal. Det har givet anledning til kreative forsøgsopstillinger og mange gode naturfaglige diskussioner - også over middagsbordet derhjemme.

3. Under naturvidenskabsugen i uge 39 har vi været med mange år med projekter og samarbejde med forskellige eksterne læringsmiljøer. Vi har haft elever til at formidle i vores lokale indkøbscenter flere gange. De har også stået i Zoologisk Have og på Rådhuspladsen og formidlet naturvidenskab for forbipasserende.

Har du nogle grundelementer, du bygger dine naturfagsforløb op med?

Jeg tænker på undervisning som en fisk! De første 4 minutter anser jeg som afgørende for resten af timen - det er her, fisken skal på krogen! Så skal der substans og tydelige forventninger til eleverne - fiskens krop! Endelig skal der være mulighed for at sprælle - fiskens hale!

Hvordan praksisforankrer du dine forløb i forhold til elevernes behov og interesser?

Jeg lytter og respekterer eleverne. Men jeg forankrer ikke alene. Vi har en stærk naturfaglig kultur på vores skole, og samarbejdet med mine kollegaer er absolut en drivkraft. 

Er der forskel på piger og drenge i forhold til naturfag?

Ja, men det handler ikke om evner eller iboende interesser. Det handler om, at der generelt fortsat er for ringe forventninger til pigerne. Det giver dem ringe selvtillid i forhold til fagområdet. Og med ringe selvtillid skabes der ingen interesser. Det er utroligt vigtigt at give opmærksomhed - meget vigtigere end at fokusere på indholdssiden.

Du har sammen med min kollega Mari-Ann Skovlund været med til at lave lærervejledning til Masseeksperimentet. Fortæl lidt om de årligt afholdte masseeksperimenter.

Mari-Ann og jeg skrev speciale sammen på cand.pæd.-studiet, og vi har været involveret i Masseeksperimentet 12 gange - siden 2007. Masseeksperimentet bygger jo på “citizen science”, hvor eleverne arbejder med ægte naturvidenskabelige arbejdsmetoder anvist af konkrete forskere. Eleverne er med til at hjælpe forskere med at samle ny viden til gavn for os alle. Det er virkelighedsnært og relevant. Det har ofte været udfordrende for os at få eksperimentet skåret, så det kan lade sig gøre i folkeskolen samtidig med, at forskerne er tilfredse. Men det er lykkedes hver gang, og der er kommet fantastisk og uvurderlig viden ud af det hver gang.

Hvordan undgår man, at naturfag bliver for fritsvævende eller udenadslære af det periodiske system?

Man tænker i kompetencer og åbne differentierede opgaver.

Hvilket råd vil du give en ny naturfagslærer?

Lær dem at undersøge - i stedet for at efterligne. Lær dem at stille spørgsmål - i stedet for at svare på alt, før de spørger. Giv dem oplevelser - så de ikke kan lade være med at lære.

Hvor får du dine idéer fra?

Når jeg taler med eleverne og får et indblik i, hvad de synes er svært.

Er der særligt materiale, du sammensætter dine forløb af?

Nej - generelt er variation bare godt.

Hvad er den største fejl, man kan begå som naturfagslærer?

Forklare eleverne, at de skal lære stoffet, fordi de skal bruge det til eksamen... Eller hvis man konstant udleverer kopiark med skrivelinjer... 

Hvad er det sjoveste/skøreste forløb, du har undervist i?

Hm… det var ihvertfald sjovt, da jeg fik en gruppe piger i 8. klasse til at lave en dans, der kunne forklare princippet i en varmeveksler. Det tror jeg aldrig, de glemmer.

Og engang brugte jeg et halvt år på et forløb om månen og mulighed for bosættelse der - det var nok lidt skørt, men som projektet voksede, kunne jeg få alt ind under den paraply. Og så længe eleverne arbejdede, var der ingen grund til at skifte emne... 

Andre ting, du selv synes, er relevant at fortælle?

Ja, jeg synes, eleverne skal mere ud af klasselokalet - det er også årsagen til det billede, jeg har valgt af pigerne, der hopper.

Naturfagsliv - fra lærer til lærer

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 2, 2019. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.