Del

Ny docent ved bioanalytikeruddannelsen

Den 4. februar holdt Niels Westergaard, der er ny docent ved bioanalytikeruddannelsen på Center for Engineering and Science, sin tiltrædelsesforelæsning på Campus Næstved.

Niels Westergaard havde valgt temaet ’Personlig medicin – meget mere end bare generne’, hvor han bl.a. redegjorde for betydningen af personlig medicin i relation til manglende virkning af medicin som er et stort klinisk problem. 

Der var knap 50 engagerede tilhørere til tiltrædelsesforelæsningen, hvor af mange stillede spørgsmål og deltog i den efterfølgende reception.

 

Niels Westergaard er farmaceut, ph.d. og dr.pharm. Han har igennem hele sin karriere arbejdet indenfor det sundhedsvidenskabelige område, både nationalt og internationalt. Han har arbejdet med forskning, udvikling og sundhedsinnovation i større farmaceutiske virksomheder, biotekvirksomheder, samt på apoteker, og han har af flere omgange været ansat på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display