Del

Ny rapport om forebyggende indsatser for udsatte børn og unge

Center for Socialt arbejde og Forvaltning har netop afsluttet et 3-årigt udviklingsprojekt støttet af Socialstyrelsen, der fokuserer på kommunernes tildeling af forebyggende og støttende indsatser for børn og unge, der har vanskeligheder i familien.

Projektet har taget udgangspunkt i den eksisterende kommunale praksis i Holbæk, Guldborgsund og Lolland kommuner og har haft til hensigt at udvikle ny viden og nye værktøjer og anbefalinger til landets kommuner samt at bidrage til, at undervisningen på Professionshøjskolen Absalons diplom- og grunduddannelse på børne- og ungeområdet afspejler denne nye viden. 

Kompleksitet og intensitet

Udviklingsprojektet konkluderer, at socialrådgivernes skøn i forhold til hvorvidt kommunen skal iværksætte en forebyggende indsats efter serviceloven § 11, stk. 3 eller en mere indgribende intervention med § 50, beror på et konkret skøn over sagens kompleksitet og indsatsens intensitet, hvilket også er intentionen i loven. Jo mere kompleks sammensætningen af risikofaktorer er, jo større er sandsynligheden for, at socialrådgiverne beslutter at igangsætte en § 50- undersøgelse.

Beskyttelsesfaktorer

Familiens ressourcer og beskyttelsesfaktorer er også en vigtig faktor i skønsudøvelsen, viser rapporten. Hvis familien var i besiddelse af flere beskyttelsesfaktorer end risikofaktorer kunne give mening at give støtte efter § 11, stk. 3, mens det i sager hvor beskyttelsesfaktorerne var få eller fraværende i højere grad var nødvendigt med en børnefaglig undersøgelse - §50. Barnets eller den unges alder var også et vigtig aspekt i socialrådgivernes vurderings- og beslutningsproces.

Lektor og ph.d. ved socialrådgiveruddannelsen i Roskilde Charlotte Rosenberg fortæller om barnets alder:
”Vi så i vores undersøgelse en tendens til, at socialrådgiverne hurtigere greb til handling i sager med yngre børn. I sager, hvor der var omfattende konflikter i familien, var der større sandsynlighed for, at socialrådgiverne besluttede at igangsætte en børnefagligundersøgelse efter § 50”.

Socialrådgiverne lagde i deres vurdering også vægt på tidsperspektivet i sagen. Det betød, at sagens historik havde indflydelse på, om der blev igangsat støtte efter § 11, stk. 3 eller en børnefagligundersøgelse efter § 50. I sager, hvor der var en lang historik med flere underretninger, ville socialrådgiverne oftere beslutte at foretage en børnefaglig undersøgelse.  

Intuition kan have indflydelse

Socialrådgiverne havde i projekts undersøgelse et stort fokus på at vurdere samarbejdsviljen hos forældrene. Det betød, at samarbejdet – eller mangel på samme – påvirkede i hvilken retning, socialrådgiverens beslutning gik. Selvom socialrådgiverne har et stort fokus på forældrenes samarbejdsvilje, fremgår det ikke af den sociale lovgivning på børne- og familieområdet, at forældrenes samarbejdsvilje skal indgå som et væsentligt kriterium i socialrådgivernes skøn og vurdering af forældreevnen.

Der var en tendens til, at socialrådgiverne til tider brugte deres intuition til at foretage skøn i sagerne, i stedet for at foretage en systematisk udredning som led i beslutningsprocesserne. De gav udtryk for, at deres egne normer, værdier og tidligere erfaringer kunne få indflydelse på deres vurdering af om hvordan den konkrete borger eller familie skulle håndteres. Da socialrådgiverne har forskellige normer, værdier og tidligere erfaringer, vil det være forskelligt fra socialrådgiver til socialrådgiver, hvornår sagerne vurderes alvorlige nok til at udløse handling.

Svingende dokumentation

I projektets gennemgang af sagsakterne, var der en stor forskel i socialrådgivernes dokumentation i forhold til detaljerigdom og formidling af centrale sagsfaktorer. Lektor og ph.d. Charlotte Rosenberg mener, at den svingende kvalitet i dokumentationen giver socialrådgiverne et forskelligt grundlag for at træffe beslutninger.

”I sager, hvor dokumentationen er sparsom, kan det være svært at vurdere, hvorvidt en sag er kompleks nok til at overgå til § 50, da de mellemliggende overvejelser og refleksioner mangler eller at detaljer om for eksempel familiens eller barnets forhold ikke er nedskrevne. Den manglende skriftlighed og dokumentation kan medføre, at socialrådgiverne i stedet må ty til intuitive og erfaringsbaserede tolkninger og vurderinger i en sag”.

FATKA

Projektets resultater er præsenteret i rapporten Afrapportering af Udviklingsprojekt, som du kan læse her.

Rapporten er skrevet af Nadja Holmgaard Lysen, Charlotte Rosenberg, Anne Sofie Holbek, Vera Winther, Andrey Lukyanov-Renteria, Ena Lund, Hizreta Isanovic og Vibeke Pichard.

Kontaktperson: Projektleder Andrey Lukyanov-Renteria anlu@pha.dk

 

Udviklingsprojektet tager afsæt i, at der i 2014 i forbindelse med Forebyggelsespakken Tidlig Indsats – Livslang Effekt, blev vedtaget en lovændring af servicelovens § 11, stk. 3 i Folketinget, som beskriver kommunens forpligtelser ift. børn, unge og deres familier. Af forarbejderne til lovændringen vedrørende § 11, stk. 3 fremgår, at målgruppen efter § 11, stk. 3, er familier, børn og unge, der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for foranstaltninger efter kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display