Del
Nyt bookingsystem i mitCFU

Nyt bookingsystem i mitCFU

Fra onsdag den 16. december 2020 bliver din bookingproces lettere og mere overskuelig.

MitCFU.dk forbliver det samme, dog nemmere og mere bekvemt, når du skal planlægge din undervisning.

Fremover skal du kun booke materialer i mitCFU. Førhen blev din booking tilføjet til Dantek Booking, men nu vil alt, der har med bookinger og materialer at gøre, kun ske i mitCFU.

OBS: Den 16. december kl. 8-12 er der lukket for bookinger på mitCFU.dk.

Nyt bookingsystem i mitCFU

Hvad betyder det for dig som låner?

Din bookingproces bliver optimeret og lettere. Du får et overskueligt billede af en bookingperiode, så du let kan se, hvilken periode der er ledig ift. det materiale, du ønsker at booke. Søg det ønskede materiale frem og klik på den røde knap, hvor det nye bookingbillede vises.

Desuden er der oprettet en mail- og SMS-service. Fremover modtager du som låner en mail, når materialet er pakket på vores lager, og en SMS, når materialet er leveret til din skole. Derfor er det vigtigt, at vi har dit korrekte telefonnummer på mitCFU.dk under Funktioner – Mine oplysninger.

Hvad skal du som låner gøre?

Dine bookinger, som du tidligere havde fra Dantek Booking, bliver overført til det nye bookingsystem.

Du skal bare tjekke, at vi har dit korrekte telefonnummer på mitCFU.dk under Funktioner – Mine oplysninger, så vi kan sende dig SMS-opdateringer.

Ekstra lukkedage hos os

Gennemsynseksemplarer fra Informationssamlingen er endnu ikke klargjort til booking. Vi forventer, at det vil være muligt at booke fra februar 2021.

Derfor holder Informationssamlingen i Vordingborg lukket fra den 16. december til den 1. februar 2021. Telefon 7248 1966 og 7248 2513 og e-mail infocfu@pha.dk er åbne som sædvanligt.

Vi opfordrer derfor til, at du laver huskesedler i mitCFU på materialer fra Informationssamlingen, som du er interesseret i. Dermed kan du hurtigt finde materialerne senere og gennemføre din booking.

Udlånssamlingen har åbent som normalt, så du kan booke læremidler i klassesæt, materialesæt mv. og få dem leveret til din skole, som du plejer. OBS: Den 16. december er Udlånssamlingen dog lukket for henvendelser hele dagen.

Spørg os

Har du spørgsmål om det nye bookingsystem, dine bookinger eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte os! 

Ring til Udlånssamlingen på tlf. 7248 1910 eller skriv på cfuudlaan@pha.dk 

Ring til Informationssamlingen på tlf. 7248 1920 eller skriv på infocfu@pha.dk