Del

Nyt gratis læringsmateriale om mobning og trivsel

Lærere, pædagoger og ledere kan hente ny viden og metoder til at arbejde med mobning og trivsel i nyt læringsmateriale på EMU.dk, som Professionshøjskolen Absalon har bidraget til.

Det gratis online læringsmateriale skal styrke ledelse og fagprofessionelles kompetencer til at arbejde med mobning i dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser. Det bygger på den nyeste forskning om mobning og har særligt fokus på at forstå og analysere dynamikkerne i børne- og ungefællesskaberne og i undervisningsmiljøet.

Materialet er modulopbygget og kan bruges til læringsforløb eller kompetenceløft af ledelse og fagpersonale, som får viden om mekanismerne bag mobning og klædes på til fleksibelt at planlægge, gennemføre og evaluere lokalt tilpassede indsatser til at forebygge og forhindre mobning.

Ph.d. Ditte Dalum Christoffersen fra Absalons Center for Skole og Læring har bidraget til materialet, som er udarbejdet af Danske Professionshøjskoler på initiativ fra Undervisningsministeriet.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display