Del
På sporet af en ny skrivedidaktik

På sporet af en ny skrivedidaktik

Denne artikel om en ny skrivedidaktik giver eksempler på faglige principper, der kan støtte vores elever i at blive dygtige, bevidste og engagerede skrivere.

Af Mette Bechmann Westergaard og Susanne Hansson, danskkonsulenter på CFU Absalon

 

 

 

På sporet af en ny skrivedidaktik

Fra genrer til teksttyper

Mange dansklærere i udskolingen føler sig presset af de mange genrer, som eleverne forventes at kunne skrive i til prøven i skriftlig fremstilling: Debatindlæg, reportage, dem kender vi - men nu også blogindlæg, taler og noveller med følgebreve?!

En ny skrivedidaktik kan med fordel og forenkling medvirke til at flytte fokus fra en mangfoldighed af genrer til teksttyper som grundlæggende DNA.

Alle genrer består af en række grundlæggende teksttyper. En anmeldelse vil eksempelvis indeholde et beskrivende, et vurderende og et argumenterende element. I den gode skriveordre afsløres dette blandingsforhold som en slags opskrift på den skrivehandling, eleven skal i gang med. Man kan derfor lidt kækt sige, at hvis eleverne behersker de otte teksttyper, kan de skrive i alle genrer. Det gør dem mindre sårbare, når de til prøven møder nye genrer. 

Som dansklærer bliver det derfor en meget vigtig disciplin at arbejde med forskellige skriveordrer i undervisningen, således at teksttypernes blandingsforhold, formålet med teksten og bevidstheden om målgruppen er helt tydelig for eleverne.

På sporet af en ny skrivedidaktik

Stilladsering i skrivefaser og på tekstniveauer

Det er ikke forbeholdt særlige naturtalenter at blive gode skrivere, men det kræver en stilladseret skriveundervisning. Stilladseringen kan foregå i alle skrivefaser fra planlægning og forberedelse af teksten til korrektur og præsentation. I førskrivefasen har eleverne brug for strategier, der støtter dem i at udvikle idéer f.eks. gennem kildesøgning på nettet. I de sidste dele af skriveprocessen skal eleverne have redskaber, der hjælper dem til at gøre teksten klar til modtageren, f.eks. at skrive to afslutninger på teksten og derefter modtage respons, før den endelige udgave skrives.

Stilladseringen foregår således i alle skrivefaserne, men også på flere tekstniveauer - tekstens makro- og mikroniveau. Mange dansklærere arbejder allerede målrettet med skriveskabeloner, modeltekster og genreplakater. Dette støtter eleverne i at skabe tekstens struktur, det vi også kalder makroniveau.

Stilladsering på tekstens mikroniveau handler om at udvikle og strække sproget. Læreren skaber situationer, hvor eleverne bliver udfordret til at benytte et sprog, der er mere udviklet end det, de nu behersker. Læreren tildeler forskellige sproglige ressourcer, der styrker ordforråd og andre sproglige færdigheder.

På sporet af en ny skrivedidaktik

De sproglige ressourcer kan f.eks. være ordplakater med synonymord, opinionsudtryk eller sanseudtryk. I modeltekster kan eleverne gå jagt efter særligt gode ord og udtryk og derefter bruge disse i egne tekster.

Skrivesituationer og skriveøvelser

Det er motiverende for børn og unge, at de kan få øje på tekstens konkrete anvendelse i virkeligheden. Teksterne skal have en tydelig modtager og i sprog og udtryk lægge sig op ad tekster, som vi møder uden for skolen.

Skriveøvelser kan umiddelbart virke som det modsatte af autentiske skrivesituationer, men øvelserne er et af redskaberne, når vi er på sporet af en ny skrivedidaktik. Skriveøvelser er korte målrettede tekster, hvor eleverne får blik for og træner særlige sproglige vinkler. Et eksempel på en skriveøvelse: Beskriv din morgen, fra du ligger i sengen, til du sidder i klasseværelset. Hvordan vågnede du? Havde du nogle særlige morgenritualer osv. De fleste dansklærere vil vide, at det nærmest kalder på en tekst, hvor eleven skriver … og så … og så … og så. Målet med øvelsen er, at eleverne opnår variation i tekstens forbindere/konjunktioner. Redskabet er f.eks. ordplakater, hvor eleverne tildeles målrettede sproglige ressourcer med efterfølgende specifik respons.
 

Det er helt afgørende, at de fælles skriveseancer er korte og har et klart fagligt mål, f.eks synonymbrug. Det er læreren, der leder de sproglige forhandlinger, men altid med udgangspunkt i elevernes forslag.

På sporet af en ny skrivedidaktik

Fællesskrivning

Skriveøvelser kan også foregå i fællesskab. Indskolingslærere har i mange år formuleret sætninger sammen med eleverne, skrevet på tavlen eller computeren og ladet alle elever skrive med. Det er i al sin enkelhed grundidéen i fællesskrivning, der også kan anvendes i de ældre klasser.

Fællesskrivningens store styrke ligger i, at de sproglige og indholdsmæssige forhandlinger, den gode skribent gør sig stiltiende og med sig selv, får lyd på i klasseværelset. Det bliver dermed muligt for alle elever at høste pointer og skriveerfaringer på et niveau, de ikke ville kunne gøre selv.

Fællesskrivningen kan ses som skriveundervisningens showing, not telling-seance, hvor de gode skrivetips om f.eks. synonymbrug, variation af ordstilling osv. bliver vist i en konkret skrivehandling. Det er helt afgørende, at seancen er kort, f.eks. 5 linjer, så den fælles opmærksomhed ikke udtrættes.

Fra rettepraksis til feedback og umiddelbar respons

En feedback, der ikke får konsekvenser for teksten og bidrager til at løfte indhold og form, mister ofte mening for den skrivende.

På sporet af en ny skrivedidaktik

Derfor er en hovedtanke i en opdateret skrivedidaktik at flytte energi fra skriveprocessens afslutning frem i processen. Det kan gøres på flere måder:

  • Individuel mundtlig respons, mens eleverne skriver i skolen.
  • Responsstop for hele klassen, hvor et særligt fokus på teksten diskuteres, og alle elever efterfølgende arbejder specifikt med dette i egen tekst.
  • Eleverne afleverer et udkast, som læreren læser igennem med henblik på at finde et fokus, eleven skal arbejde videre med.

Fælles for alle muligheder er, at feedbacken kan bruges til at løfte niveauet i teksten her og nu.

Det er oplagt, at lærere i 8. og 9. klasse fortsat må reservere tid til vurdering af den endelige tekst med henblik på at kunne give karakterer.

Har I brug for at få udfoldet flere praksisnære aspekter af en ny skrivedidaktik på jeres skole, er I velkomne til at kontakte CFU’s danskkonsulenter.

På sporet af en ny skrivedidaktik

Vil du have mere faglig inspiration?

Denne artikel er også udgivet i Praksis 3, 2019. 

I magasinet Praksis finder du spændende faglige artikler, interviews, tips til læremidler til din undervisning samt vores aktuelle kurser og konferencer. 

Læs Praksis her.