Del

Pædagoger underviser folkeskoleklasser i programmering

Fem klubpædagoger fra Ung Egedal tilbyder programmeringsforløb til skolerne i området efter et kursus hos CFU.

I Egedal har fem klubpædagoger fra Ung Egedal gennemgået et 40-timers kursus hos CFU Sjælland med et efterfølgende aktionslæringsforløb i programmering og computer science, hvor de bl.a. har arbejdet med: 

  • Konkrete læringsressourcer fra indskoling til udskoling, herunder en række programmeringsplatforme og forskellige analoge materialer og øvelser til at understøtte elevernes forståelse. 
  • Teoretisk viden: Computational thinking, Blooms digitale taksonomi, centrale færdigheds- og kundskabsområder i forhold til programmering og progressionsveje, innovative læringsrum. 
  • Didaktisk design: Lærer-/elevpositioner, opbygning af læringsforløb og forskellige opgavetyper. 
  • Kendskab til Forenklede Fælles Mål, tværgående emner og understøttende undervisning i folkeskolen. 

Nu tilbyder Ung Egedal 3-dages forløb i programmering til skolerne i området, og Stengårdsskolen har allerede benyttet sig af tilbuddet til deres to 7. klasser. De har bl.a. arbejdet med programmeringsforståelse, animationer, spiludvikling og egne websites. I næste skoleår er yderligere 8 klasser fra forskellige skoler tilmeldt.

Modellen er god for skoler og kommuner, som gerne vil sætte gang i programmering, men hvor tiden ikke strækker for lærerpersonalet til at sætte sig ind i de mange nye teknologier og muligheder. Selv om de 3-dages programmeringsforløb ikke som sådan er fagrettede, er der masser af fagfaglige anknytningspunkter til dansk og matematik, som faglærerne efterfølgende eller sideløbende kan forfølge i samarbejde med pædagogerne.

Vil du høre mere om projektet, så kontakt pædagogisk konsulent Eva Petropouleas Christiansen, evch@pha.dk // 7248 1962.

Flere nyheder fra Professionshøjskolen Absalon

Cxense Display