Del
Udviklingsprojekt fik besøg af indisk minister

Udviklingsprojekt fik besøg af indisk minister

I Slagelse har pædagoguddannelsen lige nu i gang i spændende projekt, hvor pædagoger fra Marievangsskolen og studerende fra University College Sjælland arbejder sammen med at skabe kreative forbindelser mellem skole og lokalsamfund.

Onsdag den 12. oktober var der besøg af en delegation fra Indien, der oplevede elever fra 2. og 3. klasse arbejde med projektet, der handler om at udvikle nye metoder til at arbejde med den åbne skole i den understøttende undervisning. I projektet produceres videoer, hvori lokale erhvervsfolk og entreprenører bidrager med viden og ekspertise og giver børnene en kreativ udfordring. 

Projektet afsluttes med, at alle de lokale aktører bliver inviteret ind til en konference, hvor børnene præsenterer deres kreative løsninger. 

Til denne konference vil børnene f. eks. præsentere nyudviklede pizzaer, innovative butikskoncepter, alternativ topping til havregrød samt skrald omskabt til nye produkter.

Blandt gæsterne var blandt andet undervisningsministeren fra staten Chhattisgarh, Mr. K. Kasyhap. Desuden deltog lederen af netværket Council for Creative Education, Heramb Kulkarni, der har til huse i Finland. 

Projektet er ledet af pædagogerne Martin Thilemann og Nanna Mundt fra Marievang Skolen samt Ph.d. og lektor ved University College Sjælland, Mikkel S. W. Boysen. Desuden bidrager pædagogstuderende til at udvikle og designe de alternative læringsmiljøer.