Del

Roskilde-lektor vandt undervisningsmiddelprisen

En lektor på læreruddannelsen i Roskilde fik en fornem placering som nummer to, da Undervisningsmiddelprisen 2017 blev givet onsdag den 1. marts på Danmarks Læringsfestival.

UCSJ var med, da årets undervisningspris på Danmarks læringsfestival blev overrakt af Undervisningsminister Merete Riisager. Prisen handler blandt andet om at udvikle et ”nyt undervisningsmiddel af bemærkelsesværdig høj kvalitet til folkeskolen, ungdoms- eller voksenuddannelserne.” 50 projekter blev indsendt, og en lærebog for skolelærere fra UCSJ modtog en fornem andenplads. 

Roskilde-lektor vandt
Lærebogen har titlen ”Ordet er dit. Fokus på mundtlighed i 5.-6. klasse” og er udviklet af lektor på læreruddannelsen i Roskilde Pernille Hargbøl Madsen. Der er tale om en solid og motiverende elevhenvendt bog med tilhørende QR-koder til video- og lydmateriale. Lærebogen er udkommet på Dansklærerforeningens forlag og handler om, hvordan man kan arbejde systematisk med at udvikle elevernes mundtlige kompetencer via tale- og lytteøvelser, oplæsning, samtale og debat og fremlæggelse. Herunder også, hvordan man kan arbejde med at opbygge og fortælle sin egen historie (livsfortælling).

Genrepædagogisk tilgang
Materialet tager udgangspunkt i en genrepædagogisk tilgang. Eleverne opbygger gennem arbejdet med modelteksterne et bredt kendskab til de mundtlige teksttyper, og genrekendskabet udbygges yderligere gennem elevernes arbejde med at producere egne mundtlige tekster.
Materialet er tilrettelagt ud fra Forenklede Fælles Mål og opstiller konkrete læringsmål for hvert kapitel, ligesom der i alle kapitler arbejdes med respons og evaluering.
I elevbogens første kapitel er der fokus på at tale og lytte, og herefter tager de enkelte kapitler fat på disse mundtlige teksttyper: livsfortælling, oplæsning, samtale og debat og fremlæggelse. 
Præmiesummen er på i alt 95.000 kroner, og der uddeles en førsteplads og to andenpladser. Prisen er sponsoreret af Undervisningsministeriet, Center for Undervisningsmidler og fagbladene Folkeskolen, Gymnasieskolen, Uddannelsesbladet og medlemsmagasinet Frie skoler.

Yderligere information om bogen findes her

Konference med Professor Kenneth J. Gergen
En af psykologiens fremmeste tænkere – skaberen af teorien om socialkonstruktionisme og leder af The Taos Institute – professor Kenneth J. Gergen –…
Formand for akkrediteringsråd underviser på Absalon
Når man både er lærer, formand for akkrediteringsrådet og tidligere har været børne og kulturdirektør, så har man masser af guldkorn at give videre.…
Forfatterpris til lektor på sygeplejerskeuddannelsen
Olaf Falkenberg Nielsen har netop modtaget ”Gyldendals formidlingspris” for blandt andet bidrag til lærebogsserien ”Hånden på hjertet”.
Lærerkursus - Madkamp 2017
Hvert år afholder Madkamp kurser for alle, der underviser i madkundskab. I år er temaet ”Konserver din køkkenhave”, som blandt andet omhandler…
120 satte fokus på bevægelse og udvikling
Tværfagligt samarbejde om bevægelse og udvikling er blevet et fokusområde på Professionshøjskolen Absalon, der nu har gennemført den første store…
Cxense Display